Adventskalenderen 2025

Hjemmelavede juletræer

Jamen, jeg har helt glemt at lave lidt reklame for de fine juletræer, min med-webmaster Anni har lavet til anden søndag i advent. Vi deles om at lave adventskalenderen på Skivholme kirkes hjemmeside, og jeg plejer jo altid at dele kalenderlågerne her. Det smuttede, men det er jo langt fra for sent.

Du kan læse hele indlægget her og se, hvordan du selv laver de fine juletræer. Det er ikke spor svært, og de er noget så dekorative. Måske en lille skov af dem i en opstilling? Jeg tænker, de også kunne være fine lavet med thuja eller cypres.

På søndag er det min tur til at lave kalenderlåge igen. Så må jeg lige huske at skrive om det her samtidig med, at jeg trykker på ‘udgiv’ på hjemmesiden. For adventskalendere med kønne ting og spiselige godter kan man ikke få for mange af.

Har du lyst til at se tilbage på de tidligere års adventskalendere, kan du finde dem her. Der er masser af pynt og kager, og er du heldig, finder du måske også en lille julehistorie iblandt. Du kan bladre lidt rundt i slideshowet herunder og se billeder af nogle af de mange ting, der har været på adventskalenderne igennem de seneste år.

  • Annis julekager
  • Is med fløde og kondenseret mælk
  • Lille kogletræ
  • Stjerne bukket i bonsaitråd

God 2. fredag i advent.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.