Sten for sten får skovhaven form

Nu skal der laves stengange i skovhaven – gange med trædesten og trædebregner mellem stenene.

Da jeg for snart en del år siden begyndte at lave skovhave i den trekantede have langs vejen, var det bare fantastisk, at der overhovedet kunne komme noget der. Jorden er tør, fordi de store træer tager det, de vil have, uden hensyn til småplanterne. Og ud over de store træer, der skygger fra oven, vender havens åbne side mod nord. Mod øst er der kæmpe træer, og mod syd slagskygge fra skrænten op til græsmarken. Ikke optimale forhold for ret meget andet end mos.

Nogle ville sige, det ville være en umulighed at få noget ud af det stykke jord.

Det er det bare ikke. Løgplanter og anemoner trives der, hvor der er lys i foråret, og begge dele forsvinder, når træernes blade lægger tag over skovbunden. Det går fint – ligesom ude i den vildere natur.

Bagerst i haven havde vi allerede plantet rododendron, og de vokser godt i skyggen. Kæmpestore er de blevet. De vokser jo også i underskoven i Skotland, har vi set.

Men løg, anemoner og en – omend meget stor – klump rododendron er ikke nok til at lave en have, og gennem årene har jeg begået mange fejltagelser, når jeg har plantet noget (jeg håbede) kunne vokse der. Alligevel er haven blevet ganske frodig at se til.

Efterhånden er alt vokset, og den oprindelige ide med tre ovale bede på stribe med græs imellem dur ikke længere. Det hele bliver nu lavet til ét stort bed, men med to stengange imellem, så man kan komme omkring.

Det er det, trædestenene er købt ind til. Jeg har slået mig noget i tøjret, for trædesten er dyre, og fragten koster lige så meget som stenene. Derfor havde jeg også først tænkt mig nogle fliser af en slags, men Husbonden sagde højlydt nej. Der skulle ikke beton i bedene, det skulle være natursten.

Nu står pallen der. Både sten og fragt er betalt, og så må man jo bare se at få tjent nogle nye penge. Forhåbentlig kan jeg købe lidt afrettersand til at lægge stenene i hos vores dygtige anlægsgartner oppe på hjørnet. Så kan fragten klares med trillebøren, og det er ned ad bakke, når den er tungt lastet.

I en halvcirkel omkring det store ahorntræ, der står lige midt i hækken ud mod vejen, har jeg lagt sten fra stenbunken. Jeg har fyldt op med jord, og i weekenden blev der plantet i jorden. Tørketålende planter. Mest skovfrytle, som har bredt sig vildt, siden jeg fik nogle stykker af Lisbeth fra Ebeltoft.

Der var nok at tage af, og de skulle begrænses under alle omstændigheder.

Et bredt stykke midt for er plantet til med pomeranshøgeurt, der også havde bredt sig noget mere end ønsket i bedene. De skal give lidt farve der i skyggen, når de blomstrer. Pomeranshøgeurt kan vokse i stengærder, så mon ikke de også overlever der?

Med alle de sten håber jeg, at haven får lidt mere form og lidt mindre følelse af tilfældighed og knopskydning, og så kan jeg gå rundt og beundre værket med meget lange og trætte arme og en stærk følelse af uovervindelighed 🙂

God mandag.