Vores græsmark blomstrer igen – nu er det rødkløveren, der blomstrer. Kløveren blev sået i sammen med græsset, dengang marken skulle give vinterfoder til køerne, for køer elsker rødkløver, og det er rigtig godt for dem.
Jeg plukker som regel en lille buket, når jeg går med hundene.
I det hele taget er vilde blomster – og markblomster – det jeg plukker mest af for tiden. Lige nu er der vild gulerod, harekløver, rejnfan og mange andre dejlige blomster at finde. Saksen i bilen bliver brugt flittigt.
Vi har ikke nogen skærehave, selvom det er meget moderne og også en dejlig ting. Jeg har bare ikke tid nok til at passe sådan en. Så, prikle, nippe og nusle – jamen, hvor hyggeligt det end er, tager det vildt meget tid, og jeg når dårligt at passe haven, så den er nogenlunde præsentabel. Og når jeg så endelig har sået, kommer de ækle, krybende støvsugere og gnasker spirerne i sig. Derfor har vi ingen morgenfruer i år, selvom jeg såede masser af dem. Velbekomme, siger jeg bare – og måtte de kløjs i dem.
Men dejligt er det nu med buketter, og dejligt er det at plukke af de vilde. Man skal bare huske alle reglerne om ikke at plukke for mange, så der stadig er nogle, der kan kaste frø til næste års blomsterglæde.
Men tilbage til skærehaven… Måske skulle jeg finde et sted og plante nogle stauder bare til at plukke af? Og lægge nogle løg, så vi får hjemmelavede tulipanbuketter til foråret? De skal ikke sås, prikles og nippes og nusles i nær det samme omfang, og de kunne give ekstra blomster til buketterne.
Nu får vi se. Indtil videre er jeg glad for at kunne plukke vilde buketter i grøftekanten, i marken og hvor jeg ellers kommer forbi til fods eller i min lille grå selleribil – den med saksen i sidelommen.
God mandag aften.
Dalsgaard i Skivholme 
Det er sjovt, at du pusler med tanken om at lave en skærehave med stauder. Det, der hos mig startede med at sætte tiloversblevne stauder efter flytning og deling, (har svært ved blot at smide væk) blev plantet nederst i vores store køkkenhave med det mål, at de senere skulle presses ind i et bed et eller andet sted, er nu blevet til en slags permanent skærehave, hvor jeg også har sat en række påskeliljeløg. Det er ikke på nogen måde gennemtænkt, men jeg kalder det faktisk mit skærebed, for her kan jeg bare plukke løs. Problemet her er som med alle stauder, at de breder sig. Nogle endda uhæmmet, men så bliver jeg nødt til at grave op og smide væk!
-Og så lige tak for at minde mig om glæden ved at plukke en markbuket, som jeg plejer at kalde sådan en buket.
God onsdag. Hilsen Bodil.
LikeLike
Det var lige netop noget i den retning, jeg tænkte mig. Måske jeg kan få husbonden til at fræse mig et lille stykke mark til det. Det er svært at smide planter ud, men nogle af dem breder sig så meget, at det bliver nødvendigt. Bronzeblad for eksempel. De er ved helt at overtage verdensherredømmet, så de skal begrænses i efteråret.
Du må på rov, som de kalder det i Nak & Æd, så du også kan få markbuketter 🙂
Vh/Karen
LikeLike