Popcorngræs – årets modedille i haven

Har du hørt om popcorngræs? Det er årets dille, og det er en ganske forrygende ide. Bare så popcornmajs tæt i bedet eller i krukker, og du får det fineste, bredbladede, tætte ‘græs’.

Sådan et par krukker er en god, grøn tilføjelse til en krukkeopstilling med blomster. Den giver ro til øjnene. Samme effekt kan popcorngræs have i et bed – grønne flader, der skaber ro i et bed med blomster og farver.

Jeg hørte første gang om popcorngræs for 3 uger siden, og jeg købte en pose popcornmajs med hjem fra Rema. Den kostede en tiers penge.

Popcornmajs fra Rema

Da jeg kom hjem, såede jeg popcorn tæt i tre krukker.

Nysåede popcornmajs

Ventetiden var lang, syntes jeg. Men alligevel – efter en uges tid dukkede de første, små spirer op. Snart var der mange.

Nu er græsset vel en 6-7 cm højt og begynder at få de kønne, brede blade. Det skal nok blive godt.

Og hvorfor viser jeg så krukkerne nu? Før de står som grønne kupler, og jeg rigtigt kan føre mig frem? Det er for, at du også kan nå at få sået popcornmajs og nå at få grønne kupler i krukkerne eller i bedene her i sommer.

Her ser du en krukke med popcorngræs – billedet har jeg fundet på Shutterstock, og jeg glæder mig, til mine ser sådan ud. Jeg kan godt forstå, det er blevet en dille. En nem ide med stor effekt til en billig penge.

God torsdag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Popcorngræs – årets modedille i haven”

    1. Hej Kirsten,
      Der er mange regler for, hvad man må så, og hvad man ikke må så. Det er fornuftigt nok, for man skal ikke indføre nye sygdomme.
      De regler har faktisk også ramt Frøsamlerne, og man må egentlig heller ikke så frø, man selv har indsamlet.
      Jeg tænker bare, at hvis man nøjes med at så majsene i en krukke, går det ikke så galt.
      vh/Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.