Hvidtjørn og hvide grøftekanter

Hvidtjørn

Vi nærmer os juni, og nu er det hvidtjørnens og de hvide grøftekanters tid. Duften af hvidtjørn driver med vinden, og de hvide skærmplanter nikker bifaldende.

Overfor huset på den anden side af vejen, står den vilde kørvel (eller hvad det nu er – de ligner hinanden, de skærmplanter, og de er alle sammen smukke) tæt.

Kig over havelågen

Det gælder om at se på den nu, for inden længe kommer den onde mand fra kommunen med klipperen, og så er det slut for i år. Ja, ja. Trafiksikkerheden skal vel også passes, men kunne de ikke vente bare en uge eller to mere?

Dem inde på vores grund – langs markskellene og i hegnet får lov at stå, og de får lov at smide frø.

De har også sneget sig ind over hækken og ind i haven, hvor de er meget velkomne. Skærmplanter giver sådan en lethed i et bed, og selvsåede planter giver en naturlighed, jeg godt kan lide.

Her er det nu den lyserøde bjerghulsvøb, der pynter, og den er plantet med vilje. Den sår sig også selv, og der skal flyttes et par stykker af dem, når vi igen har fået lidt regn. Lige nu er det ikke godt plantevejr.

Hvidjørnen lyser op ude i landskabet,

i vores hegn og i kanten af haven. Deres duft og hvide farve er sådan en glæde lige nu.

Hvidtjørn er også god til at så sig selv. For et par år siden fandt jeg en lille selvsået hvidtjørn, som jeg plantede i skovhaven. Den skal formes til et lille træ og være overstander i bedet. Den har ikke blomster endnu, men træ-faconen er på vej. Det er lidt hyggeligt at finde et træ på den måde.

Vi er ved at være igennem ‘de syv hvide bølger’. Mirabel, slåen, kirsebær, hæg, æbletræer, røn, hvidtjørn og hyld. Det er de syv, og det er rækkefølgen. Jeg er lige betaget af hver bølge. Håber, du også har haft øjnene med dig og nydt hver et blomstervæld.

Nu mangler kun hylden, og når den blomstrer, nærmer vi os Sankt Hans. Hvor går det dog hurtigt alt sammen.

God onsdag.

PS: Jeg har skrevet om alle de syv gennem årene. Om nogle af dem mange gange. Her kan du blandt andet møde de syv:

Mirabel (der er rigtig meget om mirabel, men her er ét af indlæggene):

Slåen og kirsebær:

Hæg – med Rosie oppe og kigge på hægen for et par år siden.

Æbletræerne – ja, dem er der også meget om, men her er et af dem med det store æbletræ øverst på marken i hegnet:

Vores rønnetræer har jeg faktisk slet ikke skrevet noget særligt om, så vi går videre til hvidtjørnen og gemmer røn til næste år.

Og til sidst hylden. Hyldeblomster, hyldesaft, hyldeovertro… hylden har det hele.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Hvidtjørn og hvide grøftekanter”

  1. Jeg spekulerer nogle gange over, hvor grøfterne er blevet af🤔

    Da jeg var barn, (født 1960) var der grøfter langs landeveje. Grøfter og grøftekanter var fyldt med blomster, haletudser, insekter, snegle og meget mere.

    De blev vel slået af og til, vedligeholdt i dybden, for en grøft er jo til for at rumme overskydende regnvand. Kønne var de i hvert fald.

    Når man slår rabatterne så hårdt og så ofte nu om dage tror jeg, at det er for at bilister nemmere kan spotte en hjort eller ofte flere på en gang. De krydser vejene, fordi vejene krydser deres såkaldte ‘veksler’, oldgamle stier, som leder hjorte fra græsning til græsning over vandhuller og gode steder til nattely.

    Like

    1. Grøfter finder man mest i det flade land, men langs de små veje hos os er de også grøfter. Vi har så mange væld, at vandet pibler op fra jorden flere steder, samles i grøfterne og løber ned i bækken. Vi har også grøftekanter med majgøgeurt, engnellikerod, trevlekrone, tjærenellike og meget andet guf.
      Men den onde mand fra kommunen kommer lige, når det hele står allerflottest, og ifølge kommunen skyldes klipningen trafiksikkerhed. Sjovt nok. Andre steder bruger man formuer på at lave bump til at sænke farten, her kunne det gøres naturligt. Men det er altså svært at se om hjørner, og vejene er meget smalle i forvejen, så de skal vel klippes. Men det kunne godt vente til sidst i juni…

      Like

  2. Så fik jeg repeteret rækkefølgen af de hvide blomster. Jeg er i tvivl hvert år om hvad der nu lige kommer i hvilken orden.

    Selvfølgelig er det lidt synd, at de klipper rabatter nu, men jeg tror nu nok, det mere er for at fremme biodiversiteten end højne trafiksikkerheden. Hvis ikke de klipper, tager græsset over og de blomstrende planter bliver kvalt.

    Like

    1. Jeg kan huske, vi lærte rækkefølgen i biologi i skolen. Siden glemte jeg alt om det, men da vi flyttede på landet for godt 20 år siden, dukkede det op i hukommelsen. Sjovt, som man kan huske, når man har brug for det 🙂
      Kommunemanden siger ‘trafiksikkerhed’. Som jeg også skrev til Katinka, bruger man masser af penge på fartdæmpende installationer, men hos os sænkes farten jo naturligt, når de hvide skærme hænger en meter ud over vejen 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.