Mens sneen drysser ned og forvandler haven og landskabet til et Winter Wonderland, kan jeg kigge på kalenderlyset, der står klar til at blive tændt i morgen.

Kalenderlys er ikke noget, man bruger over hele verden. Jeg tror, det er noget typisk nordisk at tælle dagene til jul med et lys. Det er nu en hyggelig tradition, også selvom juleaften som regel falder på den 17. december hos os, hvis man skal tro kalenderlyset.
Jeg valgte et vinrødt kalenderlys i år. Der skal jo være lidt nyt hvert år. Lyset er sat i ‘den sædvanlige’ lille pokal. Den lille pokal, som man kan gøre så meget større ved at pynte ud over kanten.

Først er der sat en klump ler i skålen (med husholdningsfilm under, så leret ikke tørrer fast i skålen). Leret skal stå et par centimeter over skålens kant. Derefter er der stukket blød ene i hele vejen rundt. De små kviste af blød ene er sat, så de peger lidt nedad. Derefter er lerklumpen også blevet dækket med blød ene.
Så skal lyset sættes fast. Klip tre stykker elefanttråd, varm dem i flammen fra et stearinlys og stik dem i bunden af lyset, så de sidder godt fast. Nu kan lyset stå uden at tippe.
Når lyset står pænt, starter det sjove. For ligesom Nikolaj Kirk altid siger i Nak & Æd: At pynte er bare det bedste.
Jeg har brugt små kviste fra vores nyfældede korkelm (mere om det en anden dag), dadelgrene, lidt brudeslør som snefnug, lidt spansk mos, kviste af kristtorn og festens højdepunkt: små husløg i nøjagtig samme farve som lyset.

Dem fandt jeg i Billigblomst, og det var da heldigt.
Næste punkt på dagsordenen er adventskransen og en deko til spisebordet i stuen. Spisebordet i køkkenet får ingen pynt i år. Med to unge herrer på 6 måneder i huset, skal alt ‘spændende’ flyttes udenfor rækkevidde. Hvordan mon det bliver med juletræet, når vi kommer dertil? Den tid, den sorg, som man siger.

God torsdag – den sidste dag i November og en smuk en af slagsen.
PS: Her kan du se, hvordan den lille pokal har været pyntet før:
Hvor gør du meget ud af kalenderlyset – det er så flot. Mit lys er mage til dit, men pynten er ikke noget at prale af. Et andet lighedspunkt er, at juleaften falder tidligt, for vi når aldrig at få tallene på lyset og den egentlig dato til at følges ad 🙂
LikeLike
Kalenderlyset og adventskransen er det, jeg gør allermest ud af. Det er så hyggeligt at gå der og pynte 🙂
LikeLike
Meget smuk adventskrans. Du har virkelig sans for den slags😊
Det kan godt være, at hundedrengene ikke er tørre bag ørene endnu og har masser af krudt i sig – men hvor er de dygtige til at sitte og vente pænt. 👏👏👏 De indordner sig og er således fri for ansvaret med at lede og fordele, opskriften på et godt hundeliv🐾♥️🐾
LikeLike
Tak 🙂 Jeg elsker jo bare at pynte…. De hundedrenge er lidt af et mirakel. Tænk, at der kan ske så meget på en uges tid. Andy var jo vant til kennellivet, og det er meget anderledes end stuelivet. Og sammen er de det rene guld, så vi beholder ham (sgu!) 🙂
LikeLike
Dejligt, at Andy er en del af flokken nu. Han kan da ikke bo bedre (sgu)! 🥰
LikeLiked by 1 person
Vi er også glade for det – han er skøn, og vi skal nok få styr på det med tre hunde. Det bliver lettere og lettere hver dag, for de lærer jo noget hele tiden.
LikeLike