Søndag i haven

I dag regner det, og knopperne bliver blødt op, så de kan springe ud på træer og buske. Alligevel godt, at regnen ventede til mandag…

Der blev luget i skovhaven i går. Mens jeg lugede, havde jeg travlt med at beundre anemonerne. Nu er både de gule, de lysegule (der hedder svovlgule anemoner – jeg kan bare ikke lide et navn med svovl i, så jeg kalder dem bare lysegule), sprunget ud.

De blå er også sprunget ud. De breder sig meget langsomt, synes jeg, men de breder sig, og det er jo hovedsagen.

Den smukke, hvide narcis, Thalia, er også sprunget ud sammen med de bittesmå narcisser, der hedder Minnow. Det er en fest.

Over os drysser mirabellerne, og skovbunden bag skovhaven er dækket af de vilde, hvide anemoner.

Træernes knopper vokser, og buske og småtræer står med lysegrønne blade. Det er da den skønneste tid.

Lørdag besøgte jeg, som jeg fortalte, jeg ville, Den Gamle Mølle,

og der kom da også lidt planter med hjem. En broget timian, og hvide Isotoma, der altså ikke rigtigt overlever vinteren i krukker. De må plantes ud, når vi kommer til efteråret.

Den tid, den sorg. Nu er det forår for fuld musik (leveret af fuglekoret med solsort og sangdrossel som solister), og mere behøver vi ikke tænke på lige nu.

God mandag.