Hele vinteren har hibiscusblomsterne kæmpet for at holde sig i live. De kan virkelig ikke lide mørke.
De kommer fra solrige egne, og de synker ned i mismod, når lyset svinder. Ikke en blomst har vi set siden november. Ikke et nyt skud. Kun mørke, mørke blade.
Men nu her midt i marts, er der liv igen. De har fået lidt gødning, der kommer lys ind ad vinduerne, og straks kvitterer de med skud og knopper – og i dag med den første blomst. I den yndige, lyserøde hibiscus, den uden den dramatiske mørke midte. Den er sådan en lille prinsesse at se til.
Den er lidt svag i farven, meget, meget lys, men den er kommet for at vise, at den lever endnu, og at den med lidt mere lys igen vil få den farve, den skal have, og få kræfter til at lyse op i drivhusets eksotiske hjørne hele sommeren.
Den første blomst gjorde mig så glad i morges, for det er endnu et tegn på, at ‘den kedsom vinter gik sin gang’, og at nu er det, på trods af kulde, blæst, sne- og sludbyger, forår.
Rigtig god torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 