I dag er det Helligtrekongers dag, der er den dag, hvor de tre vise mænd nåede frem til stalden i Bethlehem. Dagen markerer den officielle afslutning på de 12 juledage. En skik, der er gået lidt i glemmebogen her i landet.
Adventstid og juletid glider sammen hos os, og tiden fra sidst i november til nytår er så fyldt med festligheder, at vi bare ikke orker mere jul, når helligdagene er slut. Sådan er det ikke alle vegne. I de katolske lande er Helligtrekonger noget stort. For eksempel i Spanien får man først julegaver i dag. Jesus fik jo heller ikke gaver, før de tre vise mænd troppede op, vel?.
Historien om de tre vise mænd, den som vi synger om i Dejlig er den himmel blå, er ellers en rigtig god historie, og det, jeg vil frem til, er, at hele den dejlige historie om Helligtrekonger – om de tre vise mænd på deres elegant vuggende kameler, der ledt af stjernen drager igennem den halve verden for at tilbede den nyfødte Jesus,
om skikke før og siden, og om hvorfor det blev forbudt at fejre Helligtrekonger flere steder i Danmark i 1800 tallet – har jeg skrevet om til kirkens hjemmeside i serien om årets mærkedage.
Hvis du har lyst til at høre om taskenspillere, om fromme præster og festlige optog, om bjørnetrækkere og lommetyve – og om en stjerne lys og mild skal du kigge ind her. Helligtrekonger gik ikke stille af sig dengang.
Anderledes er det nu på godt og på ondt. Nu tænder vi højst et helligtrekongerslys, og det er vist ikke så uregerligt. Efter nytår er vi festtrætte efter mindst en måneds julefestligheder af den ene eller anden slags. Modsat dengang, hvor julen varede i de 12 dage, og det var det. Var alt bedre i gamle dage? Det tror jeg faktisk ikke. Ikke bedre, bare anderledes.
God Helligtrekonger.
Dalsgaard i Skivholme 