Vinterhaven

Temaet i det nye nummer af HAVEN er vinterhaven. Jeg sad og bladrede i går, og i formiddags gik jeg ud for at se, hvordan det egentlig så ud derude.

Jeg fandt masser at glæde sig over, selvom jeg også fandt masser af ting, der trængte til en kærlig hånd. Nye blade, der er blæst ned fra skrænten for eksempel.

Men der var også masser at glæde sig over.

De stedsegrønne er en selvfølge. De ligner sig selv hele året, og det er rart, at de er der, når resten er gået over i brunt og gråt. Men… er det virkelig det? Er der kun brunt og gråt? Kameraet siger nej.

Cotoneasterbusken er fuld af røde bær.

Rhododendronen Gartenschuledirektor von XXX (har glemt resten af navnet), står med blanke, grønne blade og højrøde knopper. Den er en fest i vinterhaven.

Og der er barken på grene og stammer. Den rødgrenede kornel er en klassiker i vinterhaven – den står så fint foran den gyldne bøgehæk,

men også dronningebuskens bark fanger øjet.

Klatrehortensia står med de fine, visne blomster – som kniplinger.

Og rundt omkring er de første vinterblomster på vej. Vintergækkernes små spyd er på vej op, og minsandten om ikke også den første erantis har gennembrudt jorden med sin lille, stædige og hårdføre nakke.

Og det var da langt fra de eneste gode ting, jeg lagde mærke til på min lille runde. Jeg viser flere små lyspunkter i morgen, for jeg synes, det er så vigtigt aktivt at se efter de små lyspunkter her i vinterens dyb.

For det er vinter. Ikke ‘næsten forår’, fordi julen er overstået, og der ikke rigtigt er andre højtider at se frem til lige nu, men vinter. Uanset, hvor gerne vi vil have det, kan vi ikke gå fra fest til fest og direkte fra jul til forår. Der er hverdage indimellem – og vinter. Det må man også lære at glæde sig over. Ellers spilder man flere måneder om året.

God vintermandag.