Glædesdage

Hvor end man går lige nu, møder man nyudsprungne studenter, og de er så glade. De få uger efter studentereksamen er én lang fest.

Det er dem så vel undt.

Vi var til studenterfest i går, og det vakte minder. Jeg husker den tid så tydeligt – den korte sommer, som en film hed engang. Det var i 1978 (ja, man havde både gymnasier og huer dengang).

Total ubekymrethed i en tre ugers tid, hvor vi fra klassen hang sammen som ærtehalm. Fester om aftenen og lange, døsige og dovne dage ved Vesterhavet, hvor vi kunne cykle ud og nappe en lur i en gryde i klitterne.

Så bankede verden på. Nogle fik besked om optagelse på uddannelser rundt omkring i hele landet, nogle skulle aftjene værnepligt, og andre igen skulle arbejde (og derefter på interrail). De fleste havde en plan, og for de fleste betød det farvel til Hjørring.

Bortset fra enkelte gange i de første år efter, har jeg kun set mine gamle klassekammerater til 25 års jubilæet og igen 15 år efter til 40 års jubilæet. For en gymnasieklasse er et situationsbestemt fællesskab. I tre år har man været sammen hver dag og haft hele skolelivet og en stor del af fritidslivet til fælles. Når man spredes, er ‘dengang’ sjældent nok til, at man bliver ved med at ses. Der mangler simpelthen fælles dagligdag. Man er glad for at se hinanden af og til og for at høre, hvordan de andre har det. Men man er ikke længere en del af hinandens hverdag.

Lad studenterne nyde den tid, de har nu. Lad dem være lidt fjollede, feste, snakke natten væk, være lidt dovne og bare være til. De har nået en milepæl. Det er slut med skolegang og det rigtige voksenliv er kun uger væk. De få uger er så minderige, og dem skal man ikke tage fra dem.

God onsdag.