Nogenlunde styr på haven igen

Det var et trist syn, der mødte os, da vi kom hjem. En tør, tør have. Strittende græs, langhåret hæk og tydelige tørkeskader på ret mange af planterne. Kun drivhuset og potterne, som vores søde nabo har passet, struttede og så dejlige ud.

Nu er græsset slået på alle fire plæner, og den meget lange hæk er klippet.

Det visne er klippet væk, alt er blevet vandet (godt med egen boring…), og det hele begynder at ligne sig selv igen.

Det har været uhyggeligt varmt at arbejde i de sidste dage. Vi har leget syditalienere og er stået meget tidligt op for at nå så meget som muligt, før det blev uudholdeligt at være i solen. Til gengæld har vi så drevet den lidt af midt på dagen. Den rytme kunne jeg godt vænne mig til…

De små bakkestjerner, jeg såede i foråret, var begyndt at blomstre, da vi kom hjem. De er så kønne, men jeg venter stadig på, at de får flere farver – den der rødlige… men det er måske først, når de enkelte blomster er på retur? Det får vi se.

Nu, sidst på eftermiddagen, er det kun skyggen, der kalder.

Og noget koldt at drikke… et stort glas iste med lidt citron, som jeg blev meget glad for på ferien. Det læsker og rammer lige der, hvor man er tørstig.

Nu, hvor alting ser bedre ud igen, føler jeg, at vi for alvor er kommet hjem. Og det er nu slet ikke så skidt, at det gør noget.

God torsdag aften.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard