Tacos med laks, grønt, fersken og koriander

En nem og hurtig ret til aftensmad i varmen: små tacos med sortstegt laks, masser af grønt, ferskentern og koriander. De søde ferskener klæder den krydrede laks godt.

Man skal bruge:
Små tacos – kan købes i supermarkeder
1 – 1,5 lakseportion pr. person
Tomat, agurk, rødløg, peberfrugt, ferskener uden skind
– alt skåret i små tern
Fintsnittet Iceberg
Grofthakket frisk  koriander
Cajun krydderi
– købt – man kan også lave det selv, prøv at google Cajun krydderi
Hot sauce af en slags
– brug din yndlings. Vi brugte grøn jalapeno sauce.

Det eneste, der tager lidt tid, er at snitte grøntsagerne. Put hver slags i sin egen lille skål, så man selv kan blande.

Drys laksen med Cajun krydderi og steg den hårdt på begge sider – i smør. Den skal gerne få lidt brun skorpe som på billedet.

Varm de små tacos – det går hurtigt på en tør pande med et par stykker ad gangen. Pak stakken ind i sølvpapir, så den holder varmen.

Så er der mad. Lad hver enkelt komponere sine egne tacos ved bordet.

Retten er kopieret efter de fisketacos, vi fik i Basalt i Colorado.

Da vi kom ned fra Independence Pass, var det vores plan at spise frokost i Aspen. Men sikke et mylder – det var ikke til at finde et sted at parkere vores store autocamper. Vi kørte derfor videre til den næste by, Basalt, og det var sådan en køn lille by.

Der var der både store parkeringspladser og så altså også en restaurant med de lækreste fisketacos, som jeg har prøvet at gøre efter. I al beskedenhed er det lykkedes ganske godt.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Tacos med laks, grønt, fersken og koriander”

  1. Tak for mad. Det blev til en international version hvor laksen blev serveret med alle grøntsager blandet som salat med sød chilisauce over (asiatisk) og et hjemmebagt ciabattabrød (italiensk) til i stedet for tacos. Det smagte godt, men indbyggerne i Basalt ville nok undre sig 😉
    Kh Lisbeth

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.