En spændende plantegave, der gav mange timers arbejde

Af og til får man en plantegave, der medfører en hel masse arbejde. Det skal ikke forstås sådan, at jeg brokker mig. Tvært og aldeles imod. Jeg er så glad for den plante.

Det skal forstås sådan, at nogle nye planter bare kræver, at man laver helt om på et bed, og når man først begynder på det, griber det om sig. Jeg fik en russisk kulsukker af Jeannett Fruergaard, da hun og Margit Bruun var på besøg, før vi skulle i Claus Dalbys have. Den er så fin med sine grønne blade med lysegul kant.

Den bad om at få en plads, hvor den kunne komme til sin ret. Ikke klemt inde mellem andre stauder, men et sted, hvor den kunne føre sig lidt frem, sætte dagsordenen og lade de andre planter spille sammen med og op til dens gule og grønne farver. Det ville altså sige et gult bed – et solskinsbed.

Først skulle der flyttes en lille busk. Så en ret voldsom pletter i luften. Og så skulle alle de gule anemoner op for at blive flyttet til bedets nye kanter. For bedet skulle udvides – de bede i skovhaven bliver udvidet hvert år, for planen er stier og bede og ikke mere græs (læs: mos). De gule primula kunne heldigvis beholde deres pladser.

Plantevalget omkring den russiske kulsukker skulle gennemtænkes. Og derfor blev jeg da også glad, da jeg fandt løvehale på plantemarkedet i lørdags.

Løvehalens gule blomster vil stå flot til kulsukkerens blade. Og har man løvehaler, må man også have løvefødder. (Mon der også er en plante, der hedder løvehoved? Så mangler jeg kun løvekrop for at få et zoo- bed.)

Der blev fundet lodden løvefod et andet sted i haven – det efterlod et hul, hvor der skal flytttes noget andet hen og – og – og… Det er skruen uden ende.

Til sidst gik jeg på jagt i stenbunken. Der manglede en god sten i bedet. En grå sten, der kunne fremhæve farvespillet endnu en gang og lysne på lidt af den mørke jord.

For nu er der igen bar jord i bedet. Det var ellers lige vokset til.

Det varer heldigvis ikke længe med den bare jord. For både løvehale, løvefod og russisk kulsukker vokser sig store og smukke, og det er der plads til nu.

Derfor var det én plante, der startede det store flyttearbejde. Men jeg tror, det bliver ret fint med sådan et solskinsbed, så pyt med de lange arme og den knagende ryg.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “En spændende plantegave, der gav mange timers arbejde”

  1. Tillykke med planten. Den er simpelt hen så dejlig – jeg har den også i et gult bed. Her breder den sig næsten ikke – jeg fatter ikke, at Jeanett kan formere dem. Men det var jo så dit held 🙂 Det bliver et godt bed, ser det ud til… Løvefod og løvehale – selvfølgelig. Løvetand har du vel også et sted 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

    1. 🙂 Ja, løvetand er der marker fulde af hele vejen omkring os, så selvfølgelig flyver et frø eller tusind over hegnet. Men måske skulle jeg finde nogle lysegule løvemund?
      Jeg tror, at alt hos Jeannett vokser, som blev det betalt for det. Jeg vil være glad, hvis jeg bare kan holde den i live, for hvor er den flot. Din bliver vildt stor, har jeg set?
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.