Sommerhvidblomme

En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.

Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje.

Dorothealiljens blomster ligner meget, men den er tidlig, og den er meget lavere. En lille, robust vinterblomst, der minder os om, at foråret er på vej.

Sommerhvidblomme kommer først nu i april/maj.

Det er mange år siden, jeg så sommerhvidblomme første gang i en gammel have. Jeg fik et par løg med hjem, for dengang så man den ikke så tit i almindelige løgsortimenter.

Det gør man nu. Ligesom med alt andet er der mode i løgplanter, og alt det, der ikke lige er mainstream fra de flestes barndom, hitter nu. Det betyder et stort og varieret udbud af løg, og det er dejligt at have meget at vælge imellem.

Ligesom de fleste andre falder jeg for de blomster, der virker lidt usædvanlige – som en variation over et tema. Fyldte påskeliljer med strithår,

lysegule anemoner,

fyldte anemoner

lysegule hyacinter

og altså også sommerhvidblommen.

Jeg er sikker på, at mange af de løgplanter, der i dag er dømt helt ude, bliver moderne om nogle år, når en ny generation af havehjerter vokser til.

Men jeg tror nu, at sommerhvidblomme er kommet for at blive. Ikke mindst fordi den på trods af sit spinkle udseende er et robust løg, der holder og kommer igen og igen.

Rigtig god fredag.