Manden, der aldrig kom til Egypten

Vi skal til begravelse i dag. Aksel oppe fra byen er død, næsten 90 år gammel.

Aksel var noget særligt. Fra en anden tid. En tid hvor uligheden, som der snakkes så meget om for tiden, var endnu større, end nogen kan forestille sig i dag.

Aksel gik i landsbyskolen, og efter det, arbejdede han. Han var med til at høste med le på Frijsenborgs vældige marker, hvor der i dag kører mindst to mejetærskere ad gangen.

Han arbejdede på kirkegården i mange år – det fortalte han tit om, og da han blev så gammel, at han kunne gå på pension, gik han ture. Han vandrede vidt omkring i sit elskede hjemmeområde, i skovene, langs markerne og langs de små veje.

Han vidste alt om, hvem der havde boet i Skivholmes huse og gårde gennem tiden. Da vi flyttede hertil og skiftede den mølædte trægavl i den gamle stald ud, kom han forbi og fortalte. Blandt andet om, at dengang den gavl sidst blev skiftet, var han 15. Dagen efter kom han igen for lidt flovt at fortælle, at det ikke passede. Han var faktisk 16. Ok, så…

Han var født i det hus i skovkanten, der nu er eksproprieret til når og hvis, der skal bygges en ny motorvej (måtte det bliver aldrig…). Senere boede han i huset ved bækken – det vi kalder det lille, hvide hus, selvom den unge familie, der bor der nu, har bygget det næsten dobbelt så stort.

Aksel drømte altid om at komme til Egypten. Ægypten, som det blev stavet den gang. For at se pyramiderne, som han havde læst og fantaseret om, fra han var dreng. Der var ikke råd, da han var ung.

Da flyrejser blev noget også almindelige mennesker kunne få råd til, mente han, at han var blevet for gammel. Han har aldrig siddet i et fly. Drømmen blev aldrig til noget, men den levede stadig i ham et sted og dukkede op i ny og næ.

Aksel var ikke spor dum. Han var bare født i fattige kår i en tid, hvor social mobilitet ikke var noget, man tænkte meget over på landet. Havde han fået en uddannelse, var historien nok blevet en anden. For han var nysgerrig, og han havde en stor viden om naturen, dyrene, planterne og historien. Både den lokale og den ude i den store verden. Men den slags fik man ikke på landet dengang.

I dag mødes vi i Skivholme kirke og siger farvel til ham. Et langt liv på godt og ondt er slut.

Æret være hans minde – og god lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 kommentarer til “Manden, der aldrig kom til Egypten”

  1. Det var noe helt annet å vokse opp på landet den gang da enn nå, og bare tenke seg til den utviklingen de har vært vitne til. Utdannelse var nesten utenkelig den gangen på landet. Min far blei fødd i 1918 og fikk ikke elektrisitet i barndomshjemmet sitt før han var 19 år gammel. Han døde for 5 år siden.

    Høres ut som dere fikk tatt et fint farvel.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.