Bønner uden bidmærker

(Sponsoreret) Hvis jeg kendte en sang, der handlede om glæden ved højbede med sneglekant, ville jeg synge den hele dagen i dag. Jeg har plukket bønner.

Mange bønner. Og der er masser af små bønner endnu, der kan plukkes i næste uge, når de har haft tid til at vokse lidt mere. Ingen af dem har sneglebid. Ikke en.

De grønne bønner står tæt i den ene tredjedel af bedet, i midtersektionen er der stangbønner – de smukke, rødstribede borlotti bønner, og i den sidste sektion er der voksbønner og majs.

Et par solsikker er der også blevet plads til, for blomster må man da have – også i køkkenhaven.

Stangbønnerne kravler også i solsikkerne

og op ad det hjemmelavede stativ. De strækker sig mod himlen og vil snart dække toppen.

Vi har snakket om, at vi nok bliver nødt til at få et højbed til. For vi vil gerne lave et aspargesbed, nu hvor det er slut med snegle i grøntsagerne.

Og jeg overvejer, om georginebedet også skulle op i et højbed? Det kunne da se flot ud, og det ville helt sikkert give flere blomster.

Vores højbede er fra Zinkbakken.dk. Morten, der har Zinkbakken, er blevet min medsammensvorne i kampen mod sneglene. Jeg har også købt en pakke nematoder hos ham, og den skal prøves i dag inde i haven, hvor de ækle snegle igen laver ravage efter nattens regn.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

11 thoughts on “Bønner uden bidmærker”

    1. Vi har træflis omkring højbedene. Det ser ud til, at sneglene ikke kan lide at gå på den friske træflis, men man siger, at når træet er ‘dampet af’, vil de vandre der med lige så stor ildhu som alle andre steder 🙂

      Like

      1. Aha! Og hvad har I så under flisen? Ukrudtsdug eller den bare jord? Jeg er selv på jagt efter en løsning til rundt om vores sneglekanter. Vil Got have et lidt strammere udtryk … og slippe for at trimme hele tiden!

        Like

  1. Jeg købte nematoder for en del år siden, men fik dem aldrig brugt. For pludselig kunne jeg læse flere steder, at de også tager livet af mine vinbjergsnegle, foruden at de inficerede dræbersnegle spist af fugle og pindsvin ville indvirke på deres immunforsvar og skade deres yngel. Jeg har dog ikke lagt mærke til, om ‘man’ senere har fundet ud af, om det virkelig forholder sig sådan.

    Like

    1. Det sidste lyder lidt som ammestuesnak. Eller måske økokriger-snak. Sneglene graver sig jo ned for at dø, så fugle og pindsvin finder den ikke, selvom det så skulle have noget på sig. Vinbjergsneglene æder mig bekendt ikke døde dræbersnegle, så også der er kannibalmetoden god. Vi har nu så mange vinbjergsnegle, at ingen ville savne et par stykker. Men det er noget helt andet.

      Like

  2. Hvor er det dejligt at du kan undgå sneglene på den måde…. vi har sat kobberbånd om omvendte plastikurtepotter – som så er sat omkring bønnefødderne, og har heller ikke set snegle i bønnerne – men jordbærrene….og jeg ELSKER jordbær … har vi næsten tabt lysten til at spise “rå”, vi har ikke en eneste gang fået jordbær med fløde i år fordi vi h ar set iberiske snegle i jordbærhøjbedet….. “Julemanden…..jeg ønsker mig sneglekanter!!!!!! “

    Like

  3. Det er fantastisk, at du slipper for snegle i grøntsagerne uden at gå dræberrunder i en uendeligehed og uden gift. Det samme gælder nematoderne. God ide. Jeg har prøvet nematoder mod øresnudebiller. Det virkede ok. Held og lykke med det. Friske bønner er lækre 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.