Sidste dag i året – absolut, uigendriveligt sidste. Hvis man skal nå mere i år, skal man skynde sig.
Man kan vel lige nå at fare lidt rundt med støvsugeren. For man kan da ikke starte et nyt år med julenullermænd i krogene, kan man? Eller hvad?
Puma – hvad er dit nytårsforsæt? At få sovet ud inden foråret? Og Christie? At få os til at gå endnu flere ture?
Og hvad med os andre? Skal vi tænke over et par nytårsforsætter i løbet af dagen?
Nej – pas på med dem. Især de alt for ambitiøse. De holder ikke, og så bliver man bare sur og træls. Det er der ikke meget sjov ved. Slet ikke i den mørke januar, hvor man da har nok at bøvle med uden at være en total fiasko i egne øjne.
Skal der endelig være et nytårsforsæt, kunne det være at finde mere tid til de ting, man synes er sjove. For mig ville det være: At skrive – og læse. At lege med perler – og støbe betonting. Rode i haven. Dyrke mange chilier, grøntsager og blomster – og lave mad. Gå tur med hunden, kæle med katten. Og sammen med Bondemanden nyde det dejlige liv, vi har.
Så lad det blive ved det. Der sker ikke noget magisk klokken 12 i aften. Vi er stadig dem, vi er inden 12, og det er vel også ok. Det er kun tallet, der skifter. Exit 2013 – Vær velkommen 2014.
Og nytårsfyrværkeri? Jeg nøjes gerne med de små sole her:
Dem er køerne nemlig ikke bange for.
Ikke mere herfra i år. Ikke andet end et inderligt ønske til jer alle om, at I vil få et Godt Nyt År – et helt nyt år, vi kan bruge løs af og nyde i fulde drag.
Godt nytår!!




Rigtigt Godt Nytår til dig osse, Karen 🙂
LikeLike
Tak og i lige måde – Hvor er det bare et dejligt nytårsforsæt ❤
Det vil jeg da straks gøre til mit 🙂 og så håber jeg at det bliver i 2014 at jeg endelig får besøgt Dalsgaarden – allerhelst når er er småkalve ❤
LikeLike
Du ved, du er velkommen, Sanne – og køerne kælver i stor stil i maj 🙂 Så skal vi sige, vi ses?
vh/Karen
LikeLike
Kære Karen
Du ønskes et rigtig godt nytår,
Mange hilsner,
Hanna
LikeLike
Tak i lige måde, Hanna. Jeg glæder mig til at ‘gå med’ på dine ture næste år 🙂
Mange hilsener, Karen
LikeLike
…og jeg vil gå med ‘dine’ gode boller i madpakken, for det er gode opskrifter du ligger ud på din blog 🙂
LikeLike
Tak og i lige måde. Det har været spændende at følge din blog i 2013 – og prøvet et par af dine opskrifter, som i øvrigt smagte dejligt.
Mange hilsner Jette
LikeLike
Det er jeg rigtig glad for at høre, Jette 🙂
Mange hilsener, Karen
LikeLike
Godt Nytaar til alle
Vi ses i det nye.
Hansi
LikeLike