Godt Nyt År

Sidste dag i året – absolut, uigendriveligt sidste. Hvis man skal nå mere i år, skal man skynde sig.

Man kan vel lige nå at fare lidt rundt med støvsugeren. For man kan da ikke starte et nyt år med julenullermænd i krogene, kan man? Eller hvad?

Billede1

Puma – hvad er dit nytårsforsæt? At få sovet ud inden foråret? Og Christie? At få os til at gå endnu flere ture?

Billede5

Og hvad med os andre? Skal vi tænke over et par nytårsforsætter i løbet af dagen?

Nej – pas på med dem. Især de alt for ambitiøse. De holder ikke, og så bliver man bare sur og træls. Det er der ikke meget sjov ved. Slet ikke i den mørke januar, hvor man da har nok at bøvle med uden at være en total fiasko i egne øjne.

Picture4

Skal der endelig være et nytårsforsæt, kunne det være at finde mere tid til de ting, man synes er sjove. For mig ville det være: At skrive – og læse. At lege med perler – og støbe betonting. Rode i haven. Dyrke mange chilier, grøntsager og blomster – og lave mad. Gå tur med hunden, kæle med katten. Og sammen med Bondemanden nyde det dejlige liv, vi har.

Så lad det blive ved det. Der sker ikke noget magisk klokken 12 i aften. Vi er stadig dem, vi er inden 12, og det er vel også ok. Det er kun tallet, der skifter. Exit 2013 – Vær velkommen 2014.

Og nytårsfyrværkeri? Jeg nøjes gerne med de små sole her:

Billede10

Dem er køerne nemlig ikke bange for.

Ikke mere herfra i år. Ikke andet end et inderligt ønske til jer alle om, at I vil få et Godt Nyt År – et helt nyt år, vi kan bruge løs af og nyde i fulde drag.

Godt nytår!!

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

9 kommentarer til “Godt Nyt År”

  1. Tak og i lige måde – Hvor er det bare et dejligt nytårsforsæt ❤
    Det vil jeg da straks gøre til mit 🙂 og så håber jeg at det bliver i 2014 at jeg endelig får besøgt Dalsgaarden – allerhelst når er er småkalve ❤

    Like

  2. Tak og i lige måde. Det har været spændende at følge din blog i 2013 – og prøvet et par af dine opskrifter, som i øvrigt smagte dejligt.
    Mange hilsner Jette

    Like

Der er lukket for kommentarer.