Salg til levebrug er det, man kalder det, når man sælger sine dyr i levende live. Når man har fået så mange kviekalve, at det er blevet tid til, at nogle af dem skal ud og starte et nyt liv i en ny besætning – eller skal til at være starten på en helt ny besætning.
Salg til levebrug. Det er der, vi er kommet til nu. Efter i årevis at have puslet om hver en kviekalv, der kom til os, er det nu tid til at sige, at nogle af dem skal sælges. Vi kniber en lille tåre, for vi kender dem jo – tøserne. Men vi er kommet dertil, hvor vi ikke har plads til flere moderkøer, og så er det jo ud i verden, de skal.
Grethe fra forrige år – den charmerende og frække nr. 25 – er solgt og skal sammen med en af kviekalvene fra sidste år danne stammen i en ny besætning. De skal afgræsse naturområder. Og det er helt sikkert, de får et dejligt liv, der hvor de kommer hen.
Har du også lidt eng eller græsmark til overs? Eller er der et afgræsningsprogram i din kommune? For hvis du har lyst, kan du nu komme til at eje et par stykker af vores kønne Dextere. Selv prøve at få kalve og se dem fjolle rundt og danse ‘den toppede høne’, som en af vores naboer beskriver deres rundkredsleg. Senere selv få oksekød af egen avl. Noget af det bedste kød, man kan tænke sig – for det aspekt skal man jo ikke glemme.
Hvis du ikke ved så meget om at have køer, men har lyst til at prøve, kan du få en grundig introduktion til, hvad der skal til. For 8 år siden, da vi fik vores første tre køer med kalv, vidste vi heller ikke meget om det. Det gør vi nu.
Hvis du er en rutineret kvægbruger, ved du, Dexter er en hårdfør race, fantastiske naturplejere og praktisk taget altædende. For mange lysesiv? Den nupper Dexteren. Små træer? Dem æder de også. Ja, selv tidsler og afklip fra slåenbuskene har vi set dem gnave i.
Ring eller skriv, hvis du er interesseret i at høre mere om at få dig ‘en Dexter ko eller to’, som hovedværket om Dextere hedder. Du kan læse mere på Dexterforeningens website, og du kan finde vores mail og telefon her.
God torsdag.
Er bare helt enig i bemærkningerne om ørehængerne – hvor er det synd at det ikke kan gøres mere diskret !
Og hold da op hvor ville jeg bare ønske at jeg havde mulighed for at have sådan et par sorte robuste skønheder gående – Mennnnn det går desværre bare slet ikke i en byhave – ØV altså !
LikeLike
Nej – naboerne vil nok heller ikke blive begejstrede over morgen-muh’en 🙂 Men kom da forbi en dag og kig til dem – i maj begynder kalvene at komme 🙂
LikeLike
Tusind tak for invitationen og JA – TAK !
Den vil jeg altså bare frygtelig gerne tage imod !
LikeLike
Man skulle have et hjerte af sten, hvis man ikke kunne falde pladask for sådan et bette pjok som Grethe – men hvor er det synd, de skal belemres med de rædselsfulde “ørehængere”!
LikeLike
Vel er det så. Der er snart mere gult end sort på sådan et lille kræ.
LikeLike