Hvide blomster og hvide planer i haven

Sidste år begyndte jeg at lave bedene foran B&B’en til en hvid have. Jeg nåede – naturligvis – ikke så langt som planlagt. Det gør man vel egentlig aldrig? Men det hvide bed, der er etableret står rigtig fint.

Lige nu blomstrer de kønne spir i pileurten

og den fine, hvide perlekurv med de grålige blade. Et syn, der giver ro til øjnene.

I år går jeg videre, og jeg har tænkt mig ikke at købe en eneste staude til bedet. De skal flyttes rundt fra andre steder i haven – og sås af selvhøstede frø.

For eksempel af de hvide kongelys, den hvide haveklinte,

og de yndige harehalegræs, jeg fik frø til af Gitte, der har den dejlige blog Fra Frø til Blomst.

De store blade bag harehalegræsset tilhører den orientalske pileurt ‘Kiss me over the garden gate’, som jeg også fik frø til af Gitte. De er ikke sprunget ud endnu. De har haft en hård barndom, for de er blevet ædt grundigt ned af sneglene indtil flere gange. Men de er kommet sig og er vokset igen.

I midten af det nye, hvide bed skal der stå en rose. En Snehviderose, der lige nu står i potte. Så får vi se, hvilke 7 små planter, der skal holde hende med selskab.

Det er nu så dejligt at have haveplaner.

God tirsdag.

Den hvide have (6) – Nu sker der noget

Sidste år begyndte vi arbejdet med at forvandle de fire højbede omkring B&B’ens terrasse til en hvid have. Nu begynder der at ske noget.

Det ser lidt bart ud endnu, men alt det, der blev plantet i efteråret, det kommer op. Lige nu er det narcisserne, der blomstrer. Den spektakulære Ice King står på sit højeste.

En endnu senere narcis er på vej. Den ser ud til at ville springe ud i løbet af ugen. De små gule er en fejl – de skulle have været hvide, og det var de også på billedet på løgposen. Jeg synes af og til, man oplever, at billederne ikke helt svarer til indholdet? De bliver flyttet, men nu lader jeg dem lige stå og blomstre færdig.

Også tulipanerne er på vej. Her er det den, der hedder Calgary. Jeg glæder mig til at hilse på den.

Stauderne er på vej.  Grågrøn Kærmindesøster, Storbladet lammeøre ‘Big Ears‘, Plettet tvetand, hvid høstfloks, hvide høstasters, hvid perlekurv og den smukke hvide kertepileurt. Også den hvide, fyldte pæon, Duchesse De Nemours. Mon den blomstrer i år? Næppe. Men den er værd at vente på.

Stauderne er små endnu. Kun den storbladede lammeøre begynder at se ud af noget.

Men de kommer, og når de kommer for alvor, kan jeg se, hvor der er plads til at putte mere i bedet.

Det er kun det ene bed, der er gravet ud, udstyret med ukrudtsdug, flisekant og planter. Egentlig burde der have været to bede klar, men jeg nåede det ikke i efteråret, og her i foråret har jeg haft nok at gøre med at vokse sammen i hovedet og forsøge at få hold på resten af haven. Jeg har en fornemmelse af, at jeg kommer til at være lidt bagud hele sommeren i år. En dårlig start giver et meget langt efterslæb.

Men jeg glæder mig over det, der er gjort, og jeg nyder synet af blomsterne, efterhånden som de kommer.

Og så glæder jeg mig til at se stauderne vokse og blomstre. Her er det kertepileurten, der havde en enkelt blomst, da jeg fik den i september.

Omlægninger tager tid, og glæder man sig ikke over delresultaterne, går man bare hen og bliver frustreret.

Serien om den hvide have er lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter, og de andre afsnit kan du se her.

God mandag.

Den Hvide Have (5): Så er der plantet

En dag i sidste uge, hvor jeg kom sent hjem fra arbejde, mødte jeg Bondemanden, der stod midt i bedet og var ved at sætte de sidste kantfliser. Det var en dejlig overraskelse.

Et par dage efter blev der fyldt op med ny og lækker jord, og så blev det endelig, endelig tid til det sjove. Plantningen.

Først anbragte jeg potter og løgposer rundt omkring på jorden, (og flyttede frem og tilbage i en uendelighed) og gennemfotograferede deres endelige placering, så jeg kan genkende især løgplanterne, når de kommer op til foråret.

billede2

Først kom stauderne i: Grågrøn Kærmindesøster, Storbladet lammeøre ‘Big Ears‘, Plettet tvetand, hvid høstfloks, hvide høstasters, hvid perlekurv og den smukke hvide kertepileurt.

billede1

Også en hvid, fyldt pæon, Duchesse De Nemours,  blev der plads til. Hende glæder jeg mig til at hilse på.

billede3

Derefter blev der lagt masser af hvidtblomstrende løgplanter mellem stauderne. Narcisser, tulipaner og den søde, gammeldags hvidblomme – den der ligner Dorthealiljerne, men som er højere og med flere blomster på hver stængel.

Vintergækker skal der også i, men dem flytter jeg fra andre steder i haven, når de engang kigger frem.

Nu er det bare at vente. Pileurten og de hvide høstasters blomstrer.

billede4

Resten må vi vente til næste år med at se. Det gør nu ikke noget. Jeg ved, at de står trygt i jorden og folder deres rødder ud for at blive klar til næste år.

Som jeg læste engang: ‘Den gode gartner trækker ikke i blomsterne for at få dem til at vokse hurtigere’. Det er kloge ord, og jeg vil lade planterne være i fred, lade dem nyde deres vintersøvn og hilse pænt på, når de kommer frem i foråret.

billede8

Til den tid, vil I komme til at høre mere om dem. Men for nu er det slutningen på dette års afsnit i serien om Den Hvide Have.

Hov – var der nogen, der spurgte, om det da ikke var begge bedene, der skulle være færdige? Jo, er svaret. Det andet bed er jeg ikke klar med endnu, og jeg når det nok først til foråret, medmindre vi får en tør periode. Det er ikke så nemt at gå ned ad den stejle skråning med en fuld trillebør, når det hele er blevet til ét stort mudderbad.

God onsdag.

Indlæggene om Den Hvide Have er lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter.

Save

Save

Save

Save

Save

Den Hvide Have (3) – plantetid

Hvis I vil se billeder af et perfekt resultat, må I vente lidt endnu. Rom blev ikke bygget på én dag, og det samme gælder renoveringen/nyanlæggelse af højbedene ud mod udsigtshaven. Så det her handler mest om sved, knækkede negle og forhindringer.

Men det handler også om, at der er kommet planter fra Kridtvejs Planter, så nu skal der plantes. Tiden – og vejret – er med os.

billede4

Her står alle herlighederne og venter.

Kertepileurt, floks, perlekurv, storkenæb, asters, lammeøre og en del andre, spændende stauder – alle nogen, der enten har hvide blomster eller gråt løv – er klar til at komme i jorden. Måneskinshave forude…

billede8

Men hvad var det så med forhindringer? Når det hele nu er så klart?

Jeg må erkende, at jeg ikke kan sætte de fliser, der skal stå i kanten af bedene pænt nok uden hjælp. Det er bedst at være to om det. En til at rette af og en til at holde. Og Bondemanden går rundt med seks sting i armen. Det er ikke alvorligt, men det har betydet, at han ikke måtte anstrenge sig i et par uger. Han kom faktisk hjem med et papir, hvor der stod, at han ikke måtte støvsuge… jeg tror, han sælger kopier til jagtkammeraterne…??

Så det er her, vi er. Samme sted som samme tid for to uger siden.

billede5

Der er gravet ud, lagt ukrudtsdug og sat fliser som kant i den ene side. Der er også kørt en trailerfuld jord på til at holde på ukrudtsdugen, men der skal en trailerfuld mere i, før der er nok.

Og når vi snakker trailer: der har jeg også brug for Bondemandens hjælp, for mit kørekort gælder kun til at køre ligeud, når der er trailer eller campingvogn på krogen.

Fra midt i næste uge er han heldigvis klar til at blive sat i arbejde igen. Det sidste bliver ordnet i løbet af ugen, og så skal der plantes – og også lægges løg. Mange, hvidtblomstrende narcisser og tulipaner.

Det er ikke katastrofalt – bare en forsinkelse. Og vi må nok erkende, at det havde været skidt at plante i september, når september nu var så tør og varm. Nu – og i det hele taget i oktober – er lige præcis det perfekte tidspunkt. Vi når det nok.

God søndag.

Indlæggene om Den Hvide Have er lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter.

Den hvide have (2) – en forskrækkelse og en ønskeliste

I går gik jeg i gang med at grave igen. Jeg var alene hjemme med hunden og katten, så vi gik i haven alle tre. De første tre trillebøre blev hurtigt fyldt. Jorden, jeg graver op, bliver smidt ud i de dybe hjulspor i engen, hvor køerne hurtigt får bunkerne glattet ud. De er nemlig nysgerrige. Meget nysgerrige.

Billede1

Da vi fik de hvide damer leveret i foråret, kunne Bondemanden ikke forstå, at de ikke reagerede, når han raslede med en spand med godbidder. I går fandt jeg ud af, hvorfor.

Der, hvor de kommer fra, er de helt klart blevet fodret med godbidder fra en trillebør. For da de fik øje på min tunge trillebør fyldt med jord, blev de ellevilde og begyndte at møfle mig for at stikke hovederne i trillebøren. Det er lidt overvældende at blive møflet af tre hvide kvier på omkring en 6-700 kilo – hver. Det endte med, at jeg klogeligt fortrak til den sikre side af hegnet, gav dem nogle håndfulde græs og gik ind sammen med smådyrene. Det var alligevel også tid til dyrenes aftensmad.

Aftenen brugte jeg på at lave en planteliste. En liste over bestående elementer og planter, en liste over, hvad jeg allerede har, der kan deles og flyttes, og en årstidsinddelt planteliste. Målet er, at der skal være noget hvidt, der blomstrer fra første vintergæk til sidste høstasters.

Billede3

Der blev tænkt i flader og højder, i bladfarver og former. Hyggelig beskæftigelse. Jeg blev også klar over, at der skal en del til, hvis målet skal opfyldes. Heldigvis er strukturen i bedene allerede fastlagt – de stedsegrønne bliver  og giver højden i hjørnerne – og jeg har en del i forvejen, som kan flyttes og deles.

Billede12

Blandt andet de hvide kongelys, hvidtblomstrende bunddække og en prægtig hvid ridderspore.

Billede2

Det hele udmøntede sig i en ønskeseddel til planter, jeg gerne vil have i bedene, og som jeg ikke har på lager – især stauder:

Løg:
Dorthealilje Gravety Giant
Hvide narcisser – Akropolis/Ice King/Princess Zaide
Hvide tulipaner – Calgary/Spring Green/Mount Tacoma

Stauder:
Brunnera macrophylla Looking Glass / Grågrøn Kærmindesøster
Stachys byzanthina Big Ears / Lammeøre
Hvide floks
Hvide høstasters, Aster novi-belgii White Ladies
Persicaria amplexicaulis Alba / Kertepileurt
Hvid perlekurv (Anaphalis triplinervis)
Hvid violfrøstjerne
Hvid løjtnantshjerte
Hvid, fyldt pæon
Længeblomstrende hvid storkenæb

Alle planterne kan fås hos Kridtvejs Planter, som serien om den hvide have er lavet i samarbejde med.

God onsdag.

Den Hvide Have (1)

Højbedene foran B&B’en har længe lignet noget, der burde være løgn. De trænger til en tilbundsgående renovering – og jeg mener virkelig tilbundsgående i ordets bogstaveligste forstand.

Billede1

Muldvarpene har gravet sig igennem bedene i foråret, og der, hvor de har løsnet jorden, har skvalderkålen haft frit spil til at lynvokse i skjul hele sommeren, mens jeg har gået på arbejde – og bagt, vasket og redt senge i B&B’en.

Billede2

Rødder på stauder og skvalderkål har viklet sig så meget sammen, at stauderne nu bliver flyttet ud i det vilde område mellem engen og haven, hvor de må tage chancen mellem skvalderkål og senegræs.

Først skal jorden i bedene graves op og skiftes ud, så den bliver helt skvalderfri, og så skal der ny kant omkring og nye planter i.

Billede5

Det startede jeg på i går, og det er en anelse hårdere, end jeg lige havde tænkt, da jeg bare havde det i hovedet… Det kommer til at gå over nogle dage, hvis ikke kiropraktoren skal have overarbejde.

Laget af rødder er kompakt. Men 25-30 cm nede er der ikke flere. Dertil skal der graves. Og så dybt skal bedkanten også gå ned for at holde ny skvalder ude.

Billede6

Omlægningen er en oplagt lejlighed til at prøve – endelig – at få lavet den lille hvide have, jeg har drømt om længe. Netop ud mod udsigten fra haven og i halvskyggen under de store træer, vil de hvide blomster og grønne, grå og sølvfarvede blade gøre sig ekstra godt.

Billede1

Jeg vil skrive om processen undervejs – en serie bliver det – om arbejdet, planterne og resultaterne, som de vokser op næste år. Held og uheld, gode og dårlige indfald. Derfor overskriften – Den Hvide Have (1). Resten kommer sådan efterhånden som der er noget at fortælle om.

Hvid have, måneskinsbed, renhed og lethed. Jeg kan næsten ikke vente.

Indlæggene vil blive lavet i samarbejde med Kridtvejs Planter. En spændende planteskole med webshop, der har planter og ting, der er lidt ud over det sædvanlige. Der skal lidt andet end mainstream planter til, hvis man vil have smukke og spændende bede. For eksempel den skønne kærmindesøster her, som jeg helt sikkert skal have i den nye, hvide have. Jeg kan se for mig, hvordan den vil lyse i sommernætternes halvlys.

Billede7Foto: Kridtvejs Planter

I eftermiddag efter arbejde, griber jeg spade og skovl igen. For først skal det trælse arbejde gøres. Men man må vel gerne drømme om det færdige bed imens?

God tirsdag.

En hvid have?

Efter at have læst i timevis i Claus Dalbys ‘Den hvide have’ og beundret de smukke haver med deres rene udtryk i hvidt og grønt besluttede jeg mig til, at nu ville jeg investere i nogle hvide hornvioler. Jeg ville købe frø til hvide solsikker og i det hele taget blive mere hvid. Det er så elegant. Let, elegant, rent og stilfuldt.

Hvorfor kom jeg så hjem med en bakke lilla hornvioler?

Billede4

Og et bundt lilla tulipaner?

Billede3

Og hvorfor var de solsikkefrø, jeg til sidst købte, en blanding af forskellige røde, gule og orange nuancer?

Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt, siger man. Jeg ville nok gerne være stilfuld og elegant med en have, der afspejlede det. Men sandheden er, at jeg nok er mere lilla, lysreød og spraglet indeni, når alt kommer til alt. Og jeg trøster mig med, at det nok ikke er så ringe endda.  For lilla og lyserødt er da også pænt mod det grønne, ikke?

Måske et hvidt bed omme på nordsiden af huset, hvor det hvide kan lyse mod det grønne? Hvor små hvide vilde blomster vokser op ad skrænten mellem træerne? Måske et bed i forlængelse af surbundsbedet? Med en hvid slyngrose? Hvide stauder og hvidtblomstrende bunddække? Jamen – vågn op Fru Dalsgaard – det er der allerede. Det er ikke alt, man selv behøver at plante.

Naturen flink til at lave hvide blomster. Og naturen er jo lige udenfor, og haven er en del af den. Kun helt inde om bygningerne er der ‘rigtig’ have. Plantet have. Det er snart anemonetid, og der lyser de små anemoneansigter mellem alt det grønne.

Billede3

Senere er grøftekanten dækket af hvide skærmplanter. Og der er mirabellerne, kirsebærrene, hvidtjørnen – og hylden. Hægen og de små fladstjerner. Og jasminbuskene, der selv har bredt sig. Der er masser af hvidt, elegant, rent og stilfuldt alle vegne. Den er hjemme! Uden at jeg selv løftede en finger.

Så gør det nok ikke noget, at da jeg ville så hvide digitalis, endte jeg med lyserøde alligevel.

Billede4

God søndag.