Første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn

Første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn. Det er sådan, man regner ud, hvornår påsken falder hvert år. I år er det påskedag den 6. april, og palmesøndag en uge før. Så det er heldigvis på tide at finde påskepynten frem, for nu kan vi da ikke vente længere.

Fortsæt med at læse “Første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn”

Tøbrud og blomsterterapi

I det her vejr er der kun én ting at gribe til. Blomsterterapi. Forårsblomster i skåle, skjulere og glas. En modgift mod det sjaskede, sjappede udendørs. Det kan minde en om, at det altså skal tø, før det kan kan blive forår. Uanset, hvor meget man holder af sne.

Fortsæt med at læse “Tøbrud og blomsterterapi”

Vinterpynt bag glas med genbrug

Der er noget særligt ved at lave dekorationer og små landskaber i glasbeholdere. Der står de – en verden, en have, et øjeblik – fanget i glasset, isoleret fra resten af verden i sin egen lille adskilte og flytbare virkelighed.

Fortsæt med at læse “Vinterpynt bag glas med genbrug”

Gik du glip af juleudstillingen på Nørre Vosborg?

Jeg nåede det lige i sidste øjeblik. I går var sidste dag og sidste mulighed for at se den gamle herregård i al sin julestads. Det er Margit Bruun, der har stået bag udstillingen, og den var en oplevelse af de store. Hvis du ikke nåede forbi – eller bare syntes, der var langt dertil – kan du se lidt af herlighederne her.

Fortsæt med at læse “Gik du glip af juleudstillingen på Nørre Vosborg?”

Kalenderlyset 2025

Selvfølgelig har vi da også et kalenderlys. Det har altid. Vi når bare aldrig at brænde det, så datoerne passer. Juleaften falder oftest på den 17., hvis man skal tro kalenderlyset. Men i år er lyset flyttet fra køkkenet til stuen, så mon ikke det kommer til at gå bedre i år? Eller mon vi kommer til at brænde for langt?

Fortsæt med at læse “Kalenderlyset 2025”

Dørkransen 2025

Nogle døre lægger bare op til, at der skal hænge en krans på dem. Ellers ser de triste og forladte ud. Sådan er vores hoveddør, og den har det meste af året en ‘hverdagskrans’ hængende. Men til jul skal der gøres noget særligt ud af det – ligesom til påske. Jul og påske er de to store pyntehøjtider.

Fortsæt med at læse “Dørkransen 2025”

Adventskranse kan se meget forskellige ud – men de skal altså være kranse

Der er en grund til, at det hedder adventskrans. Alt andet med fire lys er måske nok adventsdekorationer, men kranse er de ikke. De kan være firkantede og minimalistiske, de kan være lys på en række, men de er ikke kranse. Kranse er runde, og kransen symboliserer årets gang og årstidernes skiften. Derfor er mine adventskranse altid runde – kransformede, ikke?

Fortsæt med at læse “Adventskranse kan se meget forskellige ud – men de skal altså være kranse”

Et nyt fad fra en gammel mølle

I går kom jeg hjem med et skønt, stort jernfad på fod. Det skal bruges til adventskransen, men det gør sig nu også godt som efterårsfad – eller forårsfad, eller påskefad, eller…. For ingen årstid uden pynt, vel? Fadet er tungt og stort – 40 cm Ø. Jeg fandt det hos By Kornerup, tidligere kendt som Den Gamle Mølle, kun få kilometer herfra.

Fortsæt med at læse “Et nyt fad fra en gammel mølle”