Klivia – en rigtig gammeldags stueplante

Vores Klivia, Clivia Miniata, er vel snart omkring 30 år gammel. Det er en rigtig gammeldags stueplante, der det meste af året står med flotte, blanke og grønne blade, men som hvert år i slutningen af februar får smukke, orange blomster.

Fortsæt med at læse “Klivia – en rigtig gammeldags stueplante”

Salat med bagte peberfrugter, oliven, feta og ristede pinjekerner

En smags- og farverig salat, der lederne tankerne til Middelhavet. De bagte, marinerede peberfrugter er stjernen i salaten, men det skader bestemt ikke med den salte feta, de let bitre sorte oliven, de søde, ristede pinjekerner og den duftende basilikum.

Fortsæt med at læse “Salat med bagte peberfrugter, oliven, feta og ristede pinjekerner”

Pynt med vintergækker

Sådan en dag som i dag, hvor solen skinner og mejserne pipper, er det til at tro på, at foråret er på vej et sted derude. Og så får man sådan en lyst til at pynte med det, der er i haven nu – mest vintergækker og erantis. De er bare så små, at man er nødt til at finde på noget, hvis man ikke vil plyndre en almindelig have helt.

Fortsæt med at læse “Pynt med vintergækker”

Spicy suppe med søde kartofler, peanuts og rød karry

En eksotisk suppe med masser af smag. Søde kartofler, peanuts, rød karrypasta, kokosmælk, ingefær, løg og hvidløg. Det er det, der tilsammen bliver til den her cremede, krydrede og skønt orange suppe. En ‘selvom jeg er mæt, kan jeg altså godt spise en lille smule mere’-suppe.

Fortsæt med at læse “Spicy suppe med søde kartofler, peanuts og rød karry”

Glæde ved genbrug og forårspynt til arbejdet

I formiddags havde jeg et ærinde i Galten, der er vores gamle kommunes hovedby. Der er læge, tandlæge, bank og ejendomsmægler, der er supermarkeder, tøjbutikker, en blomsterbutik og en Kirkens Korshær genbrugsbutik, som jeg altid lige skal forbi, når jeg er på de kanter.

Fortsæt med at læse “Glæde ved genbrug og forårspynt til arbejdet”

Vildandelår – små, men lækre

I jagtsæsonen hjembragte Husbonden (og Maggie) indtil flere vildænder. Husbonden fortalte, at bryststykkerne var det særligt lækre, men at man nok kun kunne koge fond på de små, muskuløse lår. Jeg tænkte nu, at man sikkert også kunne få noget godt ud af at braisere og simre dem, så jeg bad ham om at dele ænderne i bryststykker og lår, og jeg frøs dem ned hver for sig.

Fortsæt med at læse “Vildandelår – små, men lækre”