Når man virkelig føler, verden er af lave – både ude i verden og på den mere hjemlige, politiske scene. Når man oplever, at en ny regering kan bringe en til ren fortvivlelse. Når man begræder basale værdiskifter, som skiftet fra at sige tak for mad til landbruget til at ville nedlægge hele erhvervet. Er det så alderen, der trykker?
Når man ikke jubler over gratis offentlig transport til alle unge under 22, fordi man selv bor et sted, hvor de unge er afhængige af, at deres forældre kører dem, fordi der ingen offentlig transport er. Er man så blevet en gammel, sur kone, hvis man ikke har lyst til at være med til at betale gildet?
Når man ikke tror, fødevarepriserne vil falde, fordi større og fordyrende krav til producenterne udligner den lovede momsbesparelse.
Når man ser, at naturen omkring os bliver hegnet ind, spærret for de omkringboende og fyldt med dyr, der ingen mad må få.
Når man hører, at de vil fjerne klitplantagerne og lade sandflugt overtage markerne igen. Når god landbrugsjord bliver plastret til med solceller, og smuk uberørt natur fyldt med støjende vindmøller, der klipper lyset i stykker. Når man derfor ikke jubler over den udlægning af grøn omstilling. Er man så bagstræberisk – og dermed trykket af alderen?
Når man føler, at kløften mellem land og by er øget så meget, at der ingen vej er tilbage? At man end ikke taler samme sprog? Når man virkelig er bange for, at ens hunde skal blive dræbt af ulve på en gåtur på marken, og den angst bliver afvist af ‘eksperter’ fra byen? Selvom hunde på landet er blevet dræbt af ulve i år?
Når man ser en formand for en interesseorganisation, en der end ikke er valgt til Folketinget, blive minister for den organisations mærkesag? Når en, der har været med til at bryde landets love og klistre sig fast på vejen i klimaets navn kan blive valgt til Folketinget?
Når én mand med ministersyge styrer en regeringsdannelse for selv at blive minister og derfor dropper alle politiske holdninger?
Når man bliver rystet i sin grundvold, hver gang man åbner en avis eller nyhedsudsendelse og ser Rusland, USA og Kina dele verden imellem sig, mens de hensynsløst slår ihjel til højre og venstre – og vi her i landet bare mumler videre om CO2 mål, mens hver dags krig udleder mere CO2, end vi kunne klare på et årti?
Når en ung, mand med ni knivstik dør i håndjern, da politiet automatisk antog, han var angriberen, fordi hans hud var hvid? Er det så den politisk korrekte tankegang og hjernevask, der er gået for vidt, eller er jeg blevet for gammel til at forstå, at hvid hud betyder racistisk voldsmand?
Når man hylder islamistiske terrorister og hader jøder, og det ikke bliver set som en afskyelighed, men bare som mainstream holdninger.
Er det så verden, der er af lave, eller er det bare alderen, der trykker?
Det er bare lidt at det, der rumsterer i mit frustrerede hovede lige nu. Der er meget, meget mere og mange flere absurditeter. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Andet end at holde op med at tie, fordi de holdninger, jeg har, ingen gang på jord har hos de for tiden toneangivende. Og så ellers se at få lavet noget god mad og komme i haven i stedet for at hænge med mulen.
Det er grundlovsdag i morgen. I år føles det som lidt af en joke, men mon man alligevel ikke skulle lave sig et par grundlovskager i håbet om, at det her ikke kan fortsætte – eller bare for at trøstespise lidt?
God torsdag, trods alt.
Dalsgaard i Skivholme 
Der er lige i anledning af gratis transport til de unge kommet et oversigskort over, hvor mange procent, der har hvor let adgang til det offentlige transportsystem. Din og min kommune – Skanderborg og Gribskov – ligger én procent fra hinanden på begge de parametre de bruger 😉 Bemærk venligst, at de bruger en hverdag i dagtimerne til at måle ud fra … de tør nok ikke andet.
LikeLike
Hvis du ser på kortet over Skanderborg Kommune, er der en lille spids allernordligst. Der bor vi. I selve Skanderborg er der både bus og tog. Hos os er der ingenting overhovedet 🙂 Så et kommunekort er også misvisende.
LikeLike
Tilfældigvis ved jeg temmelig godt, hvor du bor. Jeg har haft familie i Labing. Og ja, naturligvis er kommunekort misvisende. Her trækker Gribskovbanen gevaldigt op, men hvis ikke man lige bor i de byer, den kommer igennem, er det også ret elendigt. Vi har dog bus i nærheden, for vi købte simpelthen hus (også) efter hvorfra man kunne komme til København uden bil. Vi havde det, vi dengang kaldte HT’s busbibel med ude og kigge på huse – det var den samlede køreplan over alle busser og tog i HT-området, der dengang kunne købes på alle stationer.
LikeLike
Tidsånd er sådan et lidt luftigt begreb, svært at få øje på, svært at sætte ord på – men jeg synes, at der ved at ske et skift (i slow motion, godt nok). For jeg giver dig ret i alle dine frustrationer og bekymringer.
At hade Israel og landbruget, at elske ulve og multikulti, at skamme sig over sin hvidhed og sit lands historie – det er en fase, en parantes. Rodnettet under alt det nonsens er stærkt og sundt, det tror jeg på fuldt og fast!
Forresten læste jeg en god bemærkning forleden. ‘Der er ikke ulve i Danmark, der er ulve i Jylland’
Åh, er der ikke snart nogen fra Den Rådne Banan, der smugler en ulvefamilie til Sjælland og sætter den af i Dyrehaven😉
LikeLike
Ja, vi bor alle smmen i en langsom tidsmaskine 😉 normer og så videre ændrer sig – så langsomt at man næsten ikke mærker det, men pludselig en dag ser man sig omkring og tænker ‘hvor pokker kom det lige fra?’
Jeg bor på Sjælland et sted, hvor der er millioner af hjorte, der æder alt og fylder skoven op med flåter … jeg kunne faktisk godt ønske mig et par ulve 😉
LikeLike
Du må jo tage en tur til Oksbøl og hente et par hvalpe. Der har de dem i villahaverne :O
Og du har ret. I den langsomme tidsmaskine sker ændringer ofte så umærkeligt, at uhyrligheder bliver mainstream ganske ubemærket. Uhyggeligt.
LikeLike
Jeg håber, du har ret i det med rødderne. Og hvad angår at smugle ulve til Sjælland, tror jeg, der er dem, der pønser på det. Det ville altså bare være synd for de sjællandske får, for der ville gå en rum tid, før stenbrosbiologerne og naturfrederne giver tilladelse til regulering.
I Ken Folletts bog Et sted kaldet frihed, er der en godsejerfrue, der efter en mineeksplosion, der kostede mange livet, siger, at pyt – for de skotske minearbejdere har alligevel ikke de samme følelser, som hun og hendes lige. They just don’t feel it like we do. Sådan føler jeg, at de førnævnte stenbros og enhedshalløjsaer tænker på jyder 😀
LikeLike
Lige hvad angår ulve er jeg ret ambivalent. Jeg læste, at hyrdehunde faktisk forhindrer ulve-overfald på fåreflokke (i modsætning til de såkaldte ulvesikre hegn), og så læste jeg et interview med en fåreavler, der ikke skulle have noget af vagt-/hyrdehunde, for så skulle de jo tilses og have vand og mad én gang om dagen, og det kunne man da ikke forlange af ham!
Jeg blev godt nok forarget!
“Stenbros og enhedshalløjsaer” tænker nok kun på København og omegn. I hvert fald føler vi os her i “vandkantsdanmark” også glemte og udsatte, vi får ingen cykelstier, busserne bliver færre mens biletterne stiger, butikkerne lukkes mens der bygges storcentre i Storkøbenhavn, folk kan ikke låne til et hus herude, ambulancerne kommer senere, … fortsæt selv listen
LikeLike
Ja, det er som om, det kun er de store byer – med flere vælgere, der bliver taget hensyn til. Heldigvis er der flere og flere, der begynder at brokke sig højlydt 🙂
LikeLike
Jeg har længe prøvet at finde det positive, men i enden er jeg bare holdt helt op med at følge med nyhederne, og koncentrerer mig nu om min egen lille verden: have, husflid, familien, gode bøger, venner …
Det kan også være det er alderen der trykker, men jeg tror snarere at det er sådan at man ikke kan rumme mere end et vist antal skuffelser, svigt, krige, skrankepaver, rædsler, ting der forringes eller ikke virker, katastrofer og lignende uden enten at blive afstumpet eller miste sin idealisme. Jeg har nået min kvote, og trækker mig så vidt muligt. Ikke sådan, at jeg ikke er nysgerrig, det er bare andre ting, der kommer forrest i køen.
LikeLike
Jeg svinger mellem din metode og så at fare fuldstændigt i flint. Måske lidt mindfulness kunne hjælpe – men det ser jeg som regel bare som et trick til at få folk til at finde sig i hvad som helst 😀
LikeLike
NEJ, det er ikke alderen, der trykker!Du (og mange andre af os ældre og erfarne, så på sin vis er det jo alderen der taler …) kan bare tænke længere end til de populistiske sager, som lyder så godt, men som er det rene stemmefiskeri uden noget at have det i. På flere måder, herunder en hjerne …
Som Birgit siger: Vi må fortrænge virkeligheden og koncentrere os om det nære. Ikke engang på landsplan, men på de helt nære relationer.
LikeLike
Jeg tror, de fleste af læserne her er på vores alder og har en erfaring, der gør, at man ikke falder for hvadsomhelst. Der er gode sider ved at blive ældre, og det er en af dem 🙂
LikeLike
Jeg har sagt til mig selv, at det er alderen. Man bliver i dårligt humør af at følge med i alle nyhederne, og jeg kan ingenting gøre for at ændre noget af det. Nogle gange tænker jeg, at det er godt man er så gammel, men det er jo egentligt også en trist tanke. Jeg tror, man må prøve at lukke meget af det ude og koncentrere sig om sin egen lille verden og kerre sig om sine nærmeste, at de har det godt.
LikeLike
Jeg tror, du har ret, Birgit. Og alligevel er det svært ikke at fare i flint 🙂
LikeLike