Onsdagstanker om det bedste fra USA

Som verden ser ud lige nu, er man så rasende på – og bekymret over – Trump, at man er tilbøjelig til at afvise alt amerikansk. Det er dumt. For USA er et land med den dejligste natur, skønne mennesker, rigtig gode film og bøger, god humor og masser og atter masser af god mad, der er opstået som nye versioner af maden fra de lande, hvorfra de mange millioner mennesker stammer.

Godt halvdelen af dem, der stemte, stemte på Trump. Det kan jeg på sin vis godt forstå, de gjorde – udfra deres egen privatøkonomiske situation. Men jeg tror virkelig ikke, at så mange millioner mennesker ønsker at erobre Grønland, Canada, Panama og Gaza. Eller være i krig i det hele taget. De vil bare have råd til at leve nogenlunde ordentligt i fred og ro, og det lovede Trump dem. De fleste amerikanere ved meget lidt om verden udenfor USA. Det er ikke i et lille land som vores, hvor udlandet er meget tæt på.

Samtidig er der jo halve og hele sandheder i de ting, Trump siger. Vi i Europa har hængt i bremsen og ikke taget ansvar for vores eget forsvar. Vi har lovet og lovet, og der sker ingenting.

Og når det gælder USAid – den amerikanske version af Danida – kan det så være rimeligt, at amerikanske borgere skal betale for opførelsen af en kønspolitisk opera i Sydamerika? Trump, Musk & Co. glemmer bare, at USAid også gør så meget andet, der virkelig er godt og med til at sikre en fredelig verden gennem udvikling.

Fredelig udvikling er det, vi har brug for. Ikke krig, ikke nazihilsener i Det hvide Hus. Fred. Handel. Kulturel udveksling. Musik. Film. De fleste forfattere og musikere stemte ikke på Trump. Glem ikke, at cirka halvdelen af dem, der stemte, ikke stemte på Trump.

Vi har brug for Windows, Word, Excel og Powerpoint – og meget andet amerikansk IT. Vi har brug for mobiltelefoner og iPads for at få dagligdagen til at fungere. Vi har i det hele taget brug for en masse amerikanske produkter.

Og så er der en masse amerikanske produkter, vi bare nødigt vil undvære. Vi vil da ikke holde op med at gå i jeans, vel? Eller droppe Taylor Swift fra playlisten?

Helt personligt har jeg brug for serier som Chicago Fire, Chicago PD og Good Witch. Serier med fokus på godhed og medmenneskelighed. Og jeg har brug for amerikanske bøger. Det har jeg fortalt om før – jeg elsker, at de ikke er bange for store følelser, og at de sætter idealer op, i modsætning til vores nogle gange temmelig grå hovedpersoner.

Jeg vil også nødig droppe amerikansk mad.

Især TexMex og det amerikansk italienske køkken, ville jeg savne. Gode, hjemmelavede sandwich, burgers og Casseroles (som amerikanerne kalder ovnretter i fad) af enhver art – jamen, madlivet ville da være kedeligt uden.

Hjemmesider som Taste of Home og Southern Living, blade som Country Living – jeg kunne blive ved.

Der er millioner af rare mennesker derovre. Mennesker som dem, vi har mødt, på vores ture. Den amerikanske ånd er ikke død. Den er bare under angreb, og der er millioner og atter millioner af amerikanere, der ikke støtter den udvikling – eller skulle jeg sige afvikling – der foregår lige nu.

Superrige som galningen Musk og hans uopdragne venner, Trumps næsegrus beundring for diktatoren og krigsforbryderen Putin – det er rædselsvækkende at skue. Jeg frygter fremtiden i Europa, hvis Ukraine bliver overladt til sig selv, og vi både skal slås mod Trump og Putin. Og jeg frygter en ny borgerkrig i det land, som jeg holder så meget af.

Lad os derfor være nuancerede, når vi snakker om USA, så vi ikke falder i Trump fælden og ser alt i absolutter.

God onsdag.