Små gule glimt i den kolde vinter

Det er så koldt, så koldt. Vinden suser over – og gennem – os direkte fra de russiske stepper. Og alligevel står den lille troldnød der med sine små, gule trådblomster og lyser op i den grå dag. Det er da et lille mirakel.

I Gnags sangen – den om lav sol over Aarhus – synger de om ‘kold vind i knastørre hække’. Det er sådan, det er derude lige nu. Iskold vind, der trænger igennem marv og ben og får bøgehækkens blade til at rasle, og en himmel så grå som asken i bunden af brændeovnen.

Ikke underligt, der har været lidt stille herfra. Det er ikke vejr til at gå ud og opleve ret meget. Det er allerbedst at sidde begravet i hunde på sofaen og læse sig væk til varmere egne. Selv Andy synes godt om bare at ligge ved vinduet i køkkenet og se ud på den lille, svært overvægtige mus, der spiser alle de frø, fuglene taber.

Man kan ikke lade være med at tænke på bjørnene, vel? Bjørne, der sover vinteren væk i en varm bjørneklump, hvor de forbrænder alt det, de har lagt på i sommerens løb, uden at få svækket en eneste muskel. Se, det giver god mening. Sådan nogle kolde, grå og tørre midvinterdage får os til at dyrke den indre huleboer – hvis man da ikke lige er på skiferie et solrigt og snehvidt sted her i uge 7.

Det hjælper dog med en lille blomst, der er absolut ligeglad med kulden, fordi den bare er skabt til at blomstre og glæde os lige nu. Det hjælper også med varm suppe til frokost. Man er bare nødt til at se efter de gode ting og hive sig selv op ved hårene.

De taler om sol i weekenden. Frost og sol. Det bliver dejligt – lige det, de slunkne livsånder trænger til. For det er nok ikke så meget det kolde, som det grå, der tapper energien.

God kold torsdag.