Bloggen er blevet teenager

Billedet her er et af de første, jeg lagde på bloggen i 2012. Her i januar er det 13 år siden, jeg skrev det første indlæg. 13 år med mad, blomster, dyr, rejser og meget andet. Bloggen er blevet teenager. Det giver anledning til eftertanke, for det er godt nok mange billeder og ord.

I dag vil jeg derfor tage mig tid til et tilbageblik. For hvor er der meget, der er anderledes end dengang, det hele startede. Både i den digitale og i den fysiske verden.

Puma på køkkenbordet
Også et af de første billeder på bloggen i 2012. Puma er ikke mere, køkkenbordet er skiftet ud for længe siden, og dækkeservietten er slidt op.

I de 13 år er der sket store ændringer i det digitale, sociale liv. Fra at alle – mere eller mindre velskrivende, men alle med noget, de brændte for – startede en blog, svinder tallet nu mere og mere. Imens vokser betydningen- og antallet af brugere – på Instagram, Snapchat, Threads, X og så videre. De hurtige medier. Et billede, et like og så videre til næste.

Christie og Husbonden i skoven
Januar 2014. Christie og Husbonden i skoven. Christie er ikke mere, Husbondens røde jakke er slidt op, gummistøvlerne er skiftet ud med nye, men Husbonden er nu ikke skiftet ud.

Det passive overhaler det aktive, og det rent visuelle overhaler det mere langsomme medie med ord, der skal læses og danne billeder i læserens hovede. Det begyndte med videoblogs, v-logs, og med podcasts i stedet for artikler. Lyt og se – ikke læs og tænk.

Køer i sne
Januar 2015. Dengang vi havde de små, sorte Dexter køer, der elskede sneen.

Og så begyder det at være svært ikke at tænke over, om bloggen er ved at være et dødt medie?

Læsertallet, der startede meget beskedent for 13 år siden – folk skulle jo lige finde ud af, at bloggen var der – eksploderede hurtigt. Siden har tallet været nogenlunde konstant, bortset fra de perioder, hvor Google har ændret noget i algoritmen, der prioriterer de store sites over de mindre i søgeresultaterne.

Januar 2016 – islygter i sneen.

Det har givet dyk hen ad vejen, men læsertallet er altid steget igen med over 7000 sidevisninger nogle gange i løbet af november og december. Det synes jeg egentlig er meget pænt. Og temmelig pænt er det vel også at holde de 12-1500 sidevisninger om dagen i årevis. Men der er ikke den store vækst, og det burde der jo være?

Dompap
Dompap i 2017 – den er næppe længere, men dens tiptipoldebørn spiser solsikkekerner fra foderbrættet lige nu.

Jeg har – som sagt så ofte før – ikke lyst til at droppe skriveriet. Ord er så nødvendige i min lille verden. Billeder er et supplement. Et godt supplement, der kan forklare det svært forklarlige og kalde utallige minder frem, men ordene er det vigtigste. For når man læser, går man ind i en anden verden. Lader sit eget stå et øjeblik og forsvinder i historien. Ingen film eller lydbog kan danne billeder i vores hoveder på samme måde.

Primula i januar ’19 – den potte holder endnu – jeg gaflede den, da den skulle smides ud et sted i januar 1996 – dengang Windows 3.1 var helt ny.

For nogle år siden blev bogens snarlige død spået. Sådan er det ikke gået. Der skrives, udgives og læses stadig mange, mange bøger. Flere end nogensinde, siges det. E-bøgerne overhaler nok papirbøgerne efterhånden (sparer plads i reolen), men det ændrer ikke på, at bøger stadig er et hit.

Rosie og Maggie
Rosie og Maggie i januar 20. Rosie er ikke længere, Maggie er nu den voksne og ikke den lille muldvarpegraver her.

Jeg tror, der vil blive ved med at være behov for det skrevne ord. De ord, der danner billeder i vores hjerner, de ord, der giver os tid til at dvæle lidt. Bøger kan man tage frem og læse i, når man har tid. Et kapitel her og et halvt der. Bøger kan fylde ventetid (og bøger på en app, kan hives frem og læses på telefonen, mens man står i kø i Imerco ved juletid). En video eller en podcast skal næsten ses eller høres til ende – i afsenderens tempo og ikke på modtagerens betingelser.

Januar ’22. Vi nærmer os nutiden med hastige skridt.

Der vil stadig komme ord og billeder her. Ikke hver dag som i starten, men jævnligt. Jeg vil stadig gå i køkkenet og skrive opskrifterne ned. Jeg vil stadig gå i haven og fortælle om naturen og om planter og projekter.

Januar 2024 – der skal stadig køres træpiller ind med jævne mellemrum – ligesom i 2012.

Og af og til – altid på en onsdag – vil jeg give den gas og kommentere verdens gang i ‘onsdagstankerne’. Verdens gang som set her fra køkkenbordet, hvor jeg sidder med computeren og et par sovende hunde på fødderne.

Hunde på fødderne
Ikke noget specielt godt billede – bare et snapshot ned på gulvet lige nu – men hyggeligt i den grad.

God onsdag.

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

15 kommentarer til “Bloggen er blevet teenager”

  1. Bliv endelig ved med at skrive. Så rart at der stadig er en blog med gode tekster og understøttende billeder. Jeg bruger dine opskriver jævnligt. Marmelade, julesnaps, Skivholme kagen,og de gode reste krebinetter. Der er også så smukt i Skivholme med kvæg og hunde og livet der i det hele taget. Og alle dine kloge skriverier.Det vil jeg ikke undvære.

    Godt nytår

    Like

  2. Tillykke med teenageren. Det skal nok give udfordringer.

    Jeg har fulgt bloggen de fleste af årene, og jeg nyder alle dine velskrevne og spændende indlæg. Det er blevet til mange ord i årenes løb, og ordene er ofte sat sammen så de udtrykker din mening og dine betragtninger. Bliv endelig ved på den måde, det bliver aldrig kedeligt.

    Hilsen Elna

    Like

  3. Læser stadig med – links til en række af bloggens opskrifter er en del af min digitale kogebog/madplan. Tak for det.

    Like

  4. Tak for din gode blog, der altid giver velskrevet inspiration til bord og jord og ind i mellem stof til eftertanker. Jeg nyder alle dine indlæg – bliv endelig ved! 🎈👏🏻😊

    Like

  5. Tillykke med teenageren, jeg har selv fred epar uger endnu før min blog runder de tretten.
    Du har godt nok mange besøg på din blog. Jeg kan skrabe 3-4000 sammen … på en måned … når det går hedt til. Men jeg har heller ikke tænkt mig at stoppe foreløbigt. Der er stadig mange ord og billeder, meget brok og fryd, sne og sol, rim, og opskrifter, historier, rejser, og meget andet der gerne vil ud gennem bloggen. Jeg er kke til IG, snapchat eller noge af de andre hurtige medier. Der skal være ord, man skal kunne vende tilbage og genlæse, kommentere, grunde over ting og få svar.
    Det er kun den evige krig mellem Blogger og WP der ind i mellem gør, at jeg ikke får kommenteret så meget som jeg gerne ville, men jeg hænger ved som læser og nyder her lige så længe du gider skrive.

    Like

    1. Træls, at de to, Blogger og WordPress, ikke bare kan enes. Men der er kold krig der (også). Det høje læsertal kommer mest fra opskrifterne. Ja, og så den historie om, hvorfor pynten på en wienerschnitzel hedder en dreng, samt vejledningerne til at håndtere julemad, julefrokoster og brunch. Der er altid nogle, der ikke har prøvet det før, som har brug for noget at støtte sig til. Dejligt at være til nytte her i verden 🙂

      Like

  6. Tillykke – og tak for alle ordene 🙂 Ja, meget er sket på 13 år – men bloggen føles nu som et solidt og stabilt sted at kigge hen. Og jeg er helt enig – ord kan skabe billeder som intet andet kan. kh Jette 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.