Man behøver ikke gøre det hele selv

I lørdags holdt vi julefrokost – en årlig begivenhed – med en gruppe venner. Det var som altid superhyggeligt, og alle bidrog med noget til festen – aftalt på forhånd. Hvor bliver det bare nemmere af, at man ikke skal stå for alle retterne selv.

For en julefrokost er meget mere arbejdskrævende end andre fester. Der er simpelthen så mange detaljer, der skal huskes, for der er jo traditionelt tilbehør til alle julefrokostens retter. Sild er ikke bare sild, det er også løg, kapers og karrysalat bare for at nævne et eksempel.

Med en god plan – og mine godt testede lister og afkrydsningsskemaer – går det, og det går godt. Men hvor er det afslappende bare at skulle tænke på en eller to retter og ikke på det hele.

Så kan man koncentrere sig om at lægge hus til. Dække et smukt bord, støvsuge lidt ekstra og holde hundene ude fra stuen, indtil gæsterne er på plads. Vores ret var ‘fisken’. Altså sild – røde, hvide og stegte sild i eddike – og fiskefilet.

En havde bagt et skønt rugbrød, en anden havde lavet æbleflæsk, en kom med steg og rødkål, og de sidste havde osten med. Allerede smukt anrettet på et fad og lige til at stille på bordet.

Der var engang, vi altid gjorde sådan. Alle fester var sammenskud på en eller anden måde. Delte man ikke, var der ikke råd til at holde fest overhovedet. Så blev vi voksne og fik bedre økonomi, og der begyndte de store gæstebuds tid, hvor man står på hovedet i flere dage for at gøre det hele så perfekt som muligt. Det er også sjovt at stable en stor fest på benene, men ikke ligefrem afslappende og ikke lige i december.

Det er jo sådan, at man ikke ligefrem mangler noget at tage sig til her i december. Der skal virkelig laves meget mad i den måned, der er så fyldt med sociale begivenheder. Derfor er det også så ulige meget mere afslappende, når alle har noget med.

Og det var bare den dejligste og hyggeligste aften. En ‘frokost’, der blev ved til klokken to. Hundene er stadig trætte her mandag formiddag, for de fik bestemt ikke deres 16 timer lørdag.

Og så var Husbonden og Maggie endda på jagt hele søndagen, mens drengene og jeg ryddede det sidste op. (Man får meget hjælp af sådan to unghunde – især når der skal sættes i opvaskemaskinen eller samles noget tabt op fra gulvet. Jeg er dybt taknemmelig for deres indsats 🙂 )

Jeg glæder mig allerede til næste års frokost.

God – lidt mat – mandag.