Fra person til patient

Er det virkelig ok, at en lille ting som behov for en recept skal tage en hel dag? Jeg har været hos lægen, og det gik fredagen med.

Mistanke om et inficeret flåtbid. Rødt bid med rød ring omkring – klassisk. Ringe til lægen. ‘Du er nummer 14 i køen.’ En halv time senere. ‘Du er nummer 3 i køen’. Et lille kvarter gik der med de sidste tre numre, og så var jeg igennem.

‘Du kan komme 9.25’. Tak for det, vi ses. Kører klokken lige godt 9 og stempler ind hos lægen 9.24. Venter til lidt over 10. Kommer ind, og det tager 3 minutter tops.

Afsted til apoteket. Et kvarters ventetid. Medicin mod Borrelia viser sig at være i restordre i hele landet. ‘Du må gå tilbage til dem og få dem til at udskrive noget andet.’ Tilbage til lægen. Vente på, at personalet vender tilbage fra pause. Tale med en sekretær, der siger, at hvis jeg vil vente 20 minutter, kan hun gå ind til lægen og få hende til at skrive en ny recept.

20 minutter går – plus lidt. Jeg tager fat i sekretæren igen. Hun får fat i lægen, der ‘lige er i gang med noget’, men som vil skrive en ny recept ‘i løbet af dagen’.

Kører hjem – helt blålilla i hovedet af frustration over spildt tid. Er hjemme kl. 12. Formiddagen er gået, og det er blevet eftermiddag. Ved 14 tiden ringer lægen, at hun – der i øvrigt er rigtig sød, men som vist har ret umulige arbejdsforhold – har fundet et andet præparat, der kan bruges, og at jeg kan hente det på apoteket.

Så afsted igen. Ind til Galten og ind i apotekskøen.

På vejen hjem slog jeg et slag omkring Kirkens Korshærs genbrugsbutik, så der da i det mindste kunne være noget positivt ved den fredag.

Måske var det et sammentræf af uheldige omstændigheder. Jeg er nu bare bange for, at det handler om manglende organisering. Manglende organisering af tidsbestillinger, manglende IT forbindelse til apotekssystemet, så lægen med det samme kan se, om medicinen er til at skaffe. Og manglende personale på apoteket. Det er et stort apotek, der var rigtig mange mennesker, men der var kun to til at ekspedere. Der er vist en meget dyr sektor i samfundet, der har brug for noget mere organisering, gennemsigtighed og bedre tilrettelæggelse af rutinerne.

Man hører det så tit. Behandlingtiden er lille, men ventetiden er uendelig. Vores tid er ligegyldig, når vi kommer i hænderne på sundhedssystemet. Det har du garanteret også oplevet. Og sikkert mere end én gang.

Er det virkelig sådan, at man, når man bliver en patient, holder op med at være en person? At ens tid er ligegyldig? Jeg fik stort set ikke arbejdet hele fredagen, og det er da samfundsmæssigt både dyrt og dumt. Hos dyrlægen bestiller man også en tid, og man skal sjældent vente mere end få minutter. Der bliver man set som en kunde. Det er vi sådan set også i sundhedssystemet. Det er da os, der betaler gildet, ikke? Man mærker det bare ikke.

Nu har jeg bebyrdet verden med en galdeudledning. Mon jeg kan købe nogle kvoter et sted for at gøre bod? Hele indlægget er krydret med blomsterbilleder, for blomster og billeder af blomster er gode for blodtrykket. Så behøver man ikke skulle til lægen for det.

God lørdag.