En smuk landsbyhave

Af og til kommer man forbi haver, der får en til at stoppe op og bare se. En have, der taler til sanserne – en have med hjerte.

En have, der er frodig, velpasset og farverig. En have med snorlige rækker af grøntsager og blomstervæld, med et lille drivhus, en siddeplads og en græsplæne med frugttræer.

Sådan en have ligger der ved Skjørring kirke – en middelalderkirke i landsbyen Skjørring ikke langt herfra, hvor vi var til høstgudstjeneste i går. Haven er passet med flid og kærlighed igennem mange, mange år, og den rammer mig lige i hjertet, hver gang jeg går forbi.

Der er en helt særlig stemning, der fortæller, at havens ejer elsker sin have og forstår også at drage nytte af den. Et stort aspargesbed, blomster til buketter og tørring, en lang række, tykke og lækre porrer og meget andet godt.

I plænen står der æbletræer, og der er et smukt paradisæbletræ – sikkert med paradisæbler til gele.

Det er en gammeldags have, som de er bedst, og som man sjældent ser dem længere. En rigtig landsbyhave – en cottage garden fra før cottage gardens blev moderne (igen). Det handlede om at udnytte hver en plet og både få plads til blomster, grøntsager og frugt.

Hvis du drømmer om en cottage garden, skulle du tage en lille tur til Skjørring kirke, køre ind på parkeringspladsen og se haven fra vejen. Se på blomsterne, lytte til biernes summen og se på grøntsagerne, der strutter af sundhed. Og også bare snuse stemningen ind.

Måske er der inspiration til din have? Bare husk – det er bestemt ikke en have, der passer sig selv. Men gør det noget, hvis man elsker at være i haven og gerne vil være selvforsynende med porrer, kartofler, ærter og bønner? Med æbler og pærer, paradisæbler og bær? Og blomster til buketter – og tørrede buketter i vintertiden? En overdådighed uden lige.

Jeg kender ikke hende, der har haven. Men jeg er sikker på, jeg kan lide hende, for kan man skabe sådan et lille hjørne af paradis, har man et godt hjerte.

God mandag.