Byens flotteste vindueskarme

I mandags besøgte jeg Graff Breeding ved Sabro – denne gang ikke så meget for at se på blomster – mere for at snakke om de lokale trafikforhold – altså den ny motortrafikvej, jeg skrev om for en tid siden. Arbejdet mod den fylder rigtig meget for alle os i området.

Men jeg fik nu alligevel et lille blomsterkig, og jeg fik også lidt smagsprøver på Graffs helt unikke hibiscus – dem med det store Q (HibisQs) – med hjem.

Smagsprøver på en helt ny sort med kæmpe, kæmpe store blomster.

Nok de største hibiscusblomster jeg nogensinde har set…

Normalt er jeg ikke så glad for røde blomster. Rødt passer bare ikke ind hverken ude eller inde hos os. Men de her er nu rigtig flotte. Farven er meget mørkere end den, vi ellers kender. Kameraet kan ikke finde ud af at gengive farven helt korrekt, men knopperne her viser bedre den rigtige farve.

Flotte mørkerøde knopper på vej.

Der var også en citrongul, der er lige på nippet til at springe ud.

Solskinsfarve, ikke?

Og en af de orange petit hibiscus, jeg også havde sidste år. Jeg måtte jo krybe til korset og indrømme, at jeg ikke havde formået at holde den i live vinteren over på trods af alle gode intentioner. Da det pludselig blev 20 graders frost i nogle dage, stod de for koldt i deres vinterhi. De småblomstrende er ellers nogle af mine absolutte yndlinge. Hver blomst er som et lille bål.

Orange Petit hedder den – og ja, det er virkelig min store julestjerne, der putter sig yderst til venstre i billedet. Den er stadig flot…

Nu står de i vindueskarmene i stuen og venter på Grundlovsdag, hvor de må komme ud i haven. Jeg vil nok stille dem i drivhuset, der igen i går skal gøres til en eksotisk, subtropisk oase med hibiscus, dipladenia, løvplanter, tomater, tomatillo og chili.

Indtil da står de inde i vindueskarmene, og sikke en glød og sikke nogle farver, de fylder stuen med – ikke mindst en mørk og regnfuld forårsdag som i går.

Jeg fik også et kig på Graffs katalog, hvor man kan se hele udvalget af hibiscus. Og wow, hvor er der mange flotte. Særligt vild var jeg med en helt hvid uden den traditionelle røde midte. Den er da helt fortryllende i al sin enkelhed.

HibisQs® – Gaia – foto fra Graffs katalog.

Den håber jeg en dag at se i virkeligheden. Jeg fik at vide, at det især er japanerne, der er glade for den variant. OK. Japanerne og mig.

Hibiscus holder længe og kan blive mange år gamle, hvis man passer lidt på dem. De vil gerne have masser af sollys, de kan ikke lide kulde, og de vil gerne have vand, men ikke stå og soppe (sæt dem på en skive oasis i skjuleren). Og så vil de gerne have lidt gødning i ny og næ hen over sommeren. Som min mormor altid sagde: Alt, der blomstrer, har brug for noget at leve af.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.