Store rejer med citron/hvidløgsmayo

Mayo krydret med friskpresset hvidløg, revet citronskal, citronsaft og en anelse chili passer så godt til rejer. Og det, hvad enten det er de store tigerrejer som her på billedet, pil-selv rejer eller helt almindelige ‘rejemadsrejer’.

Til den lækre may skal du bruge:
1 dl god mayo – jeg bruger Hellmanns
1 tsk chilisauce – her Linghams chilisauce
Revet skal fra en lille citron
1 spsk citronsaft
1 lille fed presset hvidløg

Rør det hele sammen, smag til og lad din krydrede mayo trække på køl i en times tid – gerne længere. Du kan sagtens lave den i god tid før spisetid. Endda dagen før.

Så er det bare at snitte lidt grønt, varme lidt godt brød, gøre de rejerne i stand og stege dem på en rygende varm pande i lidt olie. De skal ikke have lang tid – bare til de bliver lyserøde og runde.

Her er den asketiske udgave. Man kan kalde det et ‘før-billede’.

Men først, når der kommer et lille dryp eller flere på, bliver det en forret, der kan gøre selv stærke mænd svage i knæene.

Rigtig god lørdag!

Ukendt's avatar

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.