Det blomstrende vilde vesten

Vær advaret: Der kommer mange billeder… For jeg vil så gerne dele bare lidt af alt det dejlige vi så ude i det vilde vesten, og i dag handler det om vilde blomster.

Foråret kom sent til Rocky Mountains i år. Der lå sne endnu i store områder i begyndelsen af juni, og da vi kom dertil, var der frisk og grønt nede og sne på toppene oppe.

Syrenerne blomstrede i Idaho Springs.

Hele Colorado og Wyoming ligger mindst 1.000 m over havet. Også det flade. Det gav lidt åndenød, svimmelhed og blå læber i ny og næ, når man kom op i den tynde luft der godt fire kilometer over havet, men det gav også mange dejlige blomsteroplevelser.

 

I passet Independence Pass

voksede bjergforglemmigej

og nogle af de der stive puder, vi også har i stenbedet ved pavillonen.

Lidt længere nede blomstrede den lille klokkeblomst her, som jeg ikke lige kender, men sikke en lilla farve.

Langs vejene i Yellowstones bjerge mødte vi lupiner. Lidt mindre og lettere end dem, vi kender herfra.

I det hele taget var der mange, mange vilde blomster i Yellowstone.

Og tæt på Idaho Springs mødte vi denne lille yndige sag ved en brusende og kold bæk.

Frisk, forårsagtigt og lækkert. Det er der sådan set ikke noget overraskende i, for sådan er det jo i bjerge. Det så vi også i alperne for to år siden.

Det, der virkelig overraskede mig, var den blomstrende prærie i South Dakota. Der havde jeg ikke ventet andet end stive græsser, men jeg blev overrasket.

Prærien var gul af blomstrende match brush – en enårig plante med stive oprette aks. Den blev tidligere brugt til at lave koste af og til tagdækning. Alle vegne så vi masser af bistader – match brush må give en dejlig honning.

Den lille antilope på billedet er en Pronghorn – ikke ualmindelige, men ualmindeligt søde at se på. Vi kørte gennem kilometer efter kilometer af de gule blomster, og den krydrede duft fyldte bilen og lagde gult støv på instrumentbrættet.

Selv i Utahs tørre, ubarmhjertige og hede ørken var der liv.

Hårdføre stedsegrønne og den allesteds nærværende sage brush – en duftende, vild salvie – jeg har en lille kvist af sådan en i min taskelomme nu.

Hvilken plante hvor, hedder Jane Schuls bog, og lige den titel kom jeg til at tænke på, da vi så, hvordan der overalt kan vokse et eller andet. Det skal bare være det rigtige til omgivelserne, og det klarer naturen da heldigvis noget så fint.

God tirsdag.