En ulv i fåreklæder

Den ser så køn ud. Og også ret uskyldig med sine lette, lyse blomster, der ligner en krydsning mellem en påskekylling og en solstråle. Yndig.

Det er skovvalmuen. Den er kommet hertil med en plante engang, og den første af dem var jeg rigtig glad for.

Glæden blev dog mindre, da den begyndte at dukke op alle vegne – også hvor den slet ikke var inviteret. Og hvor der bestemt ikke stod gult på programmet.

Den er det, man kalder ‘en flittig selvsåer’. Det må man sige. Den er alle vegne. Og den er ikke så nem at fjerne igen. Den har en pælerod så lang som en præmiegulerod fra et engelsk landsbymarked i Midsomer County, og man får næsten altid bare knækket den et sted under jordhøjde. Så kommer den igen. Ret hurtigt. Med nye, glade og gule blomster, der selvsår – flittigt.

Kunne man så ikke bare gå rundt og fjerne frøstandene? Det har jeg også gjort. I den grad. Jeg har haft hele lommen fuld af frøstande igen og igen. Men – der er altid en, der smutter. Og inde i de små valmuekapsler ligger der birkes nok til flere rundstykker – og til rigtig mange nye planter.

Jeg har ikke lyst til at udrydde den helt. Der er steder, den godt må være. Men er den ét sted, kommer den alle mulige andre steder, hvor dens frø kan finde bare en anelse lys. Og gerne inde midt i en rose eller busk, hvor man ikke kan få ordentligt fat i den.

Det bliver nok total udryddelse – hvis det kan lade sig gøre. I hvert fald kan et forsøg på total udryddelse begrænse den – lidt. Håber jeg.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

11 kommentarer til “En ulv i fåreklæder”

  1. Åh, hvor det minder om den blå Klokkeskilla, jeg skrev om for et par uger siden. Jeg troede, som du, at den var smaddersød til en start, og syntes, at det var hysterisk at hade den, men venter man nogle år, så viser ulven sig.
    Jeg så forleden en lille gul valmue her i haven. Nååå, hvor sød, tænkte jeg, selvom gul ser dum ud lige dér. Nu vil jeg uden yderligere betænkning få den gravet op. Tak for at deler dine erfaringer. Ulve hører ikke hjemme i min have.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Det har du ret i – og jeg ser hele Jylland som min have 🙂 Jeg tror, du skal være glad for, at den ikke fik lov at brede sig, for pludselig ville du have den i alle sprækker og revner. Nej, man skal ikke lade sig lokke af et kønt udseende.
      Kh, Karen

      Like

  2. Jeg vil tilslutte mig koret om at fjerne den. Hos mig ynder den flisefurer og andre svært tilgængelige steder. Det er lige før, det kalder på kemisk hjælp..

    Like

      1. Man skal vel undlade semantiske diskussioner med en korrekturlæser.. men jeg funderede over forskellen på furer og fuger, inden jeg sendte min kommentar.. I mit hoved lød fuger også bedst, men de mellemrum, jeg har, er bestemt ikke fugede.. De sejler lidt rundt, som vinden blæser .. Havde ikke tænkt på fugesand som fejes ned efter anlæggelsen.
        Beklager min lapsus 🙂

        Like

  3. Jeg har forsøgt at få den ind i min have, men foreløbig er den ikke kommet. Det lyder som om, det er meget godt.
    Kh Lisbeth

    Like

  4. if you can´t beat tham, join them ; de er yndige, de er gode snitblomster, de fremhæver de andre farver ikke mindst de mørke, tænk bare på lynene en sortlilla tordenvejrsnat. Lillehund på marken er også fin omgivet af valmuer.

    Like

  5. Og man risikerer at en Piphans taber en klat som indeholder nogle skovvalmue birkes og vupti miseren starter forfra

    Like

Der er lukket for kommentarer.