Weekend i januar

Det er en rigtig januar-weekend. Det er frostvejr, og fuglene flitter frem og tilbage mellem havens buske og foderpladserne.

billede9

Det er hyggeligt at se dem derude og vide, at de har masser af mad, så de kan holde varmen.

billede8

Bondemanden er taget på jagt, og jeg har gået og ryddet op, lavet hundemad, taget en ekstra kop te og læst avisen (selvom det er skidt for blodtrykket).

I går, mens det småsneede, fik jeg gjort køleskabet rent og lavet appelsinmarmelade. Det er ikke epokegørende, men lige præcis den slags, man trænger til efter en hektisk december. Lidt stille hjemmero.

Appelsinmarmeladen er en fast tradition i januar, hvor appelsinerne er allermest søde og saftige. Det er min mors opskrift, jeg bruger, og den skal laves over to dage, fordi den skal trække natten over, før den koges. To dage, hvor huset dufter dejligt af appelsin. Opskriften på del 1 finder du her – og del to er her.

billede6

Appelsinmarmelade er godt for alting. Ikke mindst for øjnene, der har så godt af solskinsgult i de korte januardage.

Snart er klokken halv ti, og ude er solen ved at være rigtigt oppe.

Billede2

Mon ikke hunden og jeg skal en tur ud i det smukke og kolde vejr nu? Hvis jeg ellers kan vække hende – både hund og kat sover sødeligt på gulvtæppet i stuen. De nyder også hjemmeroen.

Rigtig god solskinssøndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Weekend i januar”

  1. Hvor pudsigt, at det er din mors opskrift, du har gang i. Jeg ved ikke, om den hører den generation til, for jeg husker også min barndom fyldt med appelsin marmelade i januar. Men jeg har ingen opskrift og aldrig forsøgt mig ud i det – men nu er anledningen vist kommet 🙂 Tak for det.

    Like

  2. Kære Karen. Hjertelig tillykke med blogfødselsdagen 5 år, det er lang tid at holde en blog fyldt med så lækre opskrifter og dejlig inspiration til køkkenet. Ikke mindst skønne billeder med natur, mad og haven. Bliv endelig ved… Det ser ud til at I har fået en del mere sne, end vi har hernede i det sydlige. Skønne billeder af fugle der spiser i haven, det er noget af det mest fantastiske ved denne årstid, alle de flotte fugle der flokkes om foderbrættet. Vi har fuglebogen stående lige i nærheden, så der kan kigges efter hvad det nu er for en fugl, som besøger os… Hilsen fra gemalen.. Kærligst Merete

    Like

Der er lukket for kommentarer.