Gode ben – stegeben fra gris – er en af de klassiske, billige retter, man tit fik i gamle dage. Her har jeg været så formasteligt at putte grøntsager i, men bare rolig: de bliver forklædt som sovs til sidst.

Grøntsagerne er en blanding af vinterens grøntsager: løg, porrer, gulerødder og selleri.
Man skal bruge:
Stegeben fra en god gris
Smør til bruning
1 stor porre
1 stort løg
2-3 gulerødder
1/4 kvart selleri
5-6 laurbærblade
1 tsk peberkorn
Salt
Gør grøntsagerne i stand. Snit porren i tynde ringe og resten i små tern.
Brun benene – så godt du kan – de er ikke lige til at få brunet jævnt hele vejen rundt, for de er jo ikke flade. Slet ikke flade. Brun dem et par stykker ad gangen og tag dem op af stegegryden.
Kom grøntsagerne i gryden og svits dem et par minutter. Læg benene ovenpå og hæld vand ved, så det næsten dækker. Skum af på samme måde, som når du koger suppe. Det tager lidt tid, men det skal gøres, hvis du ikke vil have en grumset sovs.
Bring kogningen under kontrol og lad det hele simre, til kødet er helt mørt. Afhængigt at grisen kan det tage fra 1,5 – 2 timer.
Tag benene op og hold dem varme, mens du laver sovsen.

Si grøntsagerne fra væden i gryden og fjern laurbærbladene. Skum fedtet af. Kog væden lidt ind. Kom grøntsagerne tilbage i sovsen og blend dem med stavblenderen. Det jævner sovsen. Giv den lidt kulør, hvis den er alt for gulerodsorange. Der skal da brun sovs til gode ben, ikke?
Kartoffelmos er godt tilbehør – eller måske kogte kartofler. Grøntsagerne er jo i sovsen, så det må kunne gøre det.
Det er god, nærende og mættende mad til en efterårsdag. Husbonden gav retten fem stjerner og brugte det gode gamle ord: Herremad.

God mandag.
Igen igen – et godt øje for motiverne – smukt foto.
LikeLike
Tak, Karen. Det var såmænd lige uden for hoveddøren, da jeg skulle ud efter posten 🙂
LikeLike
Tak for endnu et dejligt billede.
LikeLike
Af én eller anden grund tænker jeg altid “brunkål”, når der er nøgleben i farvandet.
Sikke en smuk himmel du fik med oven i handlen – et betagnde syn. Det er ikke for ingenting, ‘today’ hedder ‘the present’ på engelsk!
LikeLike
Ja, det var en meget smuk himmel – næsten surrealistisk klart i farverne var det – et kort øjeblik, før bygen kom ind over os 🙂 Jeg tænker meget nødig brunkål – dem har jeg aldrig været vild med.
LikeLike
Mumsfilibaba
og enskønherlig Mandagsdag til jer også
LikeLike