Det var så dejligt vejr i onsdags, at det burde have været lørdag. Eller søndag.
Det burde have været en dag, hvor de fleste kunne være ude, mærke solen og vinden på kinderne og se op i den blå himmel. Fortsæt med at læse “En weekend med sol og blomster”
Jeg har så meget på hjerte. Der er så meget, jeg gerne vil fortælle om. Kagebogen, blomsterbogen, besøg i et julestjernegartneri, blomster og dekorationer, nyt soveværelse, sprøde frostmorgener og meget mere. Der sker så meget – og så meget godt.
Der er også ret meget, der trænger til at blive gjort. Fortsæt med at læse “En hvirvelvind med meget på hjerte”
Det sker tit, at folk spørger, hvad vi egentlig laver i fritiden her ude på landet. Mit første svar, som jeg dog sjældent siger, er: Hvaffor en fritid? For vi har altid så meget, vi skal nå.
Det der med at sætte sig ned og spørge hinanden, hvad vi skal lave lørdag formiddag, er som regel mest noget med, hvad vi skal nå, som vi ikke har kunnet nå i ugens løb.
Det er lørdag. Og det er vindstille. Vinden, der kan suse, brage og hyle, holder weekend. Først når der slet ingen vind er, mærker man, hvor meget vindstille virkelig betyder stille derude. Det er helt vidunderligt vejr til at gå en tur.
En efterårstur over til skoven og rundt i haven. Fortsæt med at læse “En stille formiddag i oktober”
Noget af det skønneste er at gå ud efter avisen en weekendmorgen.
Der er stille derude, gæsterne sover endnu, og der er et lille, stille øjeblik, før dagen rigtigt begynder.
Så mjaver katten på morgenmad, og dagen er i gang. Fortsæt med at læse “Weekend med åndehuller”
Sidste uge var egentlig ret hård, og fredag aften var jeg træt som et helt alderdomshjem efter søndagsfrokosten. Derfor var det endnu skønnere at vågne stille op lørdag morgen (efter otte timer i koma) til lys fra sol og sne. Til en solskinsdag, hvor sneen dækker alt det, der trænger til en kærlig hånd derude, så man passende kan ignorere det fuldstændigt.
