Jagt i naboskoven

På vej ud med morgenmad til Klappekalven Heldig (Som i parantes bemærket er noget mudret for tiden. Men ok, hvor er der ikke mudder for tiden?)

hørte hunden og jeg skud. Der var jagt i naboskoven. Men gæt, hvor alle fasanerne var løbet hen?

Jeps. De spankulerede rundt inde på vores græsmark med deres bevisligt sure tæer.

Hunden fik hurtigt fært af dem, men den havde ikke fået øje på dem – endnu. Det lykkedes at aflede dens opmærksomhed, mens den stadig havde snuden i sporet, og vi drejede en anden vej.

De kønne stykker fjerkræ var reddet i denne omgang.

Det er jo begrænset, hvor mange fasaner, der kan være i et område, hvis de ikke skal slås om territoriet, så fjerene flyver – og et eller andet sted har jeg da vist også en opskrift på fasan med alskens lækkert tilbehør? Så lad dem bare blive indenfor vores matrikler til næste gang, hvor Bondemanden bliver til Jægersmand og går hegnsjagt med hunden. Men den dag er de såmænd nok rendt over til naboen…

God onsdag.