En spændende plantegave, der gav mange timers arbejde

Af og til får man en plantegave, der medfører en hel masse arbejde. Det skal ikke forstås sådan, at jeg brokker mig. Tvært og aldeles imod. Jeg er så glad for den plante.

Det skal forstås sådan, at nogle nye planter bare kræver, at man laver helt om på et bed, og når man først begynder på det, griber det om sig. Jeg fik en russisk kulsukker Fortsæt med at læse “En spændende plantegave, der gav mange timers arbejde”

Mon nogen har bedt om regn i dag?

Det siges, at man skal passe på, hvad man beder om. For måske får man det. På en lidt anden måde, i en lidt anden form eller på et lidt andet tidspunkt, end man i virkeligheden ønskede. Her på Store Bededag er jeg sikker på, at nogen har brugt lejligheden til at bede stort om regn.

Fortsæt med at læse “Mon nogen har bedt om regn i dag?”

Sommerhvidblomme

En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.

Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje. Fortsæt med at læse “Sommerhvidblomme”

Jeg ved en lærkespore

I foråret dukker den lille, fine lærkespore frem hist og her og allevegne i haven. Blondeblade og truthornsblomster. Jeg har aldrig hverken plantet eller sået dem.

De første kom vist med nogle klumper af påskeliljer for mange år siden. Først var der én – og så var der mange.

Fortsæt med at læse “Jeg ved en lærkespore”

Hvide Fjer – en ret speciel hosta

Mens rimtågen tøede, og træerne dryssede små stykker is ned på drivhusets ruder,

var jeg lørdag formiddag en tur i drivhuset for at plante nyindkøbte, barrodede stauder i potter. Det mest spændende var en hosta, der får meget lyse blade. Fortsæt med at læse “Hvide Fjer – en ret speciel hosta”