Forårspynt i den bare martshave

Sikke dog en fantastisk weekend. Sol, vindstille, lunt. De små forårsløg lyser op i den bare martshave. De er bare så små, at der også skal et par dekorationer hist og her til at byde foråret velkommen. Jeg startede med at lave den store flettede dekoration her hos Aase Hviid i sidste uge. Den er et fint blikfang.

Fortsæt med at læse “Forårspynt i den bare martshave”

Forårsweekend på vej med sol og indsamling

I morges var der rim på græsset på marken, og en kold, våd tåge svøbte sig om landskabet. Nu klarer det op, og de sidste tågefingre svinder mellem træerne ved bækken. Lyset er klart og så nådesløst, som det kun er i det tidlige forår.

Fortsæt med at læse “Forårsweekend på vej med sol og indsamling”

Krea-aften hos Aase Hviid

Aase Hviid har taget hul på sin række af forårskurser, og i går var min svigerinde og jeg med. Det er en tradition. To gange om året – til forårspyntekurset og til julepyntekurset – tager vi til Gerning og laver kønne ting under Aases kyndige vejledning. Krea-aftener kalder vi det, og vi glæder os i måneder.

Fortsæt med at læse “Krea-aften hos Aase Hviid”

Hvor mange frø i en pose?

I år har jeg bevidst valgt ikke at så en hel masse chiliplanter, som jeg plejer. De eneste, jeg indtil videre har sået, er de små, røde og runde, der kan syltes og bruges til tapas fyldt med friskost. Men gæt lige, hvor mange frø, der var i posen? I posen til 32 kroner? Svaret er fem.

Fortsæt med at læse “Hvor mange frø i en pose?”

Onsdagstanker om det bedste fra USA

Som verden ser ud lige nu, er man så rasende på – og bekymret over – Trump, at man er tilbøjelig til at afvise alt amerikansk. Det er dumt. For USA er et land med den dejligste natur, skønne mennesker, rigtig gode film og bøger, god humor og masser og atter masser af god mad, der er opstået som nye versioner af maden fra de lande, hvorfra de mange millioner mennesker stammer.

Fortsæt med at læse “Onsdagstanker om det bedste fra USA”

En presenning og en gulvspand

Man kan godt være lidt dumnærig en gang imellem. Tænke, at ens gratis, hjemmelavede løsninger er gode nok, og bare knokle på. Det minder lidt om tegningen her, jeg tit har moret mig over – uden selvfølgelig at tro, det havde noget med mig at gøre. Det er jeg da alt for klog til, ikke?

Fortsæt med at læse “En presenning og en gulvspand”