Kalenderlyset 2025

Selvfølgelig har vi da også et kalenderlys. Det har altid. Vi når bare aldrig at brænde det, så datoerne passer. Juleaften falder oftest på den 17., hvis man skal tro kalenderlyset. Men i år er lyset flyttet fra køkkenet til stuen, så mon ikke det kommer til at gå bedre i år? Eller mon vi kommer til at brænde for langt?

Kalenderlyset står ikke alene i år. Det er en del af en hel julebakke på et lille bord.

Der deler det pladsen med to store, flettede stjerner, kogler af ægte – både herfra og fra Italien – og uægte herkomst. De fine læderkogler fik jeg forærende sidste år, og dem er jeg glad for. Jeg fik dem af en af dem, der kom for at hente korkelm. Det viste sig, hun var datter af vores gamle tandlæge – tilfældige sammentræf er noget, livet er fuldt af.

Et lys i lanternen er der også plads til, og nogle stykker pudemos, der blev tilovers fra andre dekorationer. De kunne ligeså godt pynte der, tænkte jeg.

Det er en balancegang, når man skal pynte en hel, stor bakke. For lidt, og det ser sølle ud. For meget, og det bliver rodet. Jeg flytter stadig omkring på tingene for at finde den helt rigtige balance mellem lavt og højt, rundt og kantet og så videre.

Færdig bliver den nok ikke – ligesom haver aldrig er ‘færdige’. Men processen med at hygge sig med at flytte omkring på tingene og nyde de fine former og de grønne og brune farver er vel det hele værd, ikke?

Senere i dag skal lys nummer to tændes i adventskransen, og ude i den kolde baggang står sukker/smør blandingen til brunkager og køler ned. Det er i den grad december. Den korteste – eller i hvert fald den mest tæt pakkede – måned i året.

God 2. søndag i advent.