Fuldt udsprungne træer, blomster i vejkanten, gøgens kukken og cikadesang om aftenen. Sådan er der i Piemonte lige nu, og det var dejligt med en lille tur frem i tiden rent vejrmæssigt. I Piemonte er vejret lige nu som på en rigtig god dansk sommerdag.
Fredag sad vi i skyggen i middagsstunden, hvor termometret sneg sig op på 26 grader, mens vi kiggede ud over landskabet. Her til morgen i Skivholme var der frost i græsset.

Jeg er kun lige ved at have sorteret og uploadet billeder til lageret i skyen. Det tager et par dage at komme helt på plads både med vasketøj og billedsortering. Lidt mat efter den lange køretur er man nok også. Hundene er hentet hjem igen, og de nyder det frie løb på marken – og sofalivet. Det er godt at være hjemme, siger de vist.

Vi kunne nu godt have været væk et par dage mere, hvis der ellers havde været feriedage til det. For det store landskab,

duften af de blomstrende robinietræer (dem, der ligner akacier og dufter ligesådan),

den gode mad og de spændende udflugter er svære at få nok af.
Denne gang tog vi en udflugt ned til Middelhavet. Det er omkring en times kørsel hver vej, og når man dukker ud af de mange tunneler gennem de høje bjerge, er der palmer, blåt hav og gammeldags rivierastemning med havnepromenader og vuggende lystbåde, turister, der venter ved turbådene og oceaner af kaffebarer og små restauranter af blandet kvalitet.

Der er også en frygtelig larm af biler og scootere – og der er skrigende måger, der pønser på at hugge ens frokostsandwich.
Vi gik ture i bakkerne og beundrede den vide udsigt, de store, lilla iris i vejkanten,

de blomstrende blåregn, der var på det sidste nu, og igen – duften af robinietræerne. Vi kom forbi en have, hvor vi så, at de også findes i en mørk pink udgave.

Og inspirationen? Jo, der skal da vist bygges en overdækning til en af terrasserne, men det er ikke lige et to-minutters projekt. Der skal helt sikkert også plantes nogle iris i haven. Der skal laves mad med de dejlige grøntsager, vi tog med hjem fra markedet – fennikel, aflange tomater, enorme hvidløg – og med alt det, vi købte i supermarkedet. Bønner, ufiltreret olivenolie, forskellige pestoer, håndlavede gnocchi og meget andet. Og så hapsede vi altså også lidt rosmarin fra et hegn, vi kom forbi.

Men først skal alle indtrykkene fordøjes, og der skal sorteres lidt i ‘vil gerne’ og ‘vil’.
Er det så særlig klogt at rejse væk fra det danske forår, hvor alt går så hurtigt lige nu, og man helst ikke vil gå glip af noget? Det er det da helt klart ikke. Det var mere klogt sidste år, hvor vi var afsted et par uger før, det rigtig gik løs herhjemme. Men alt skal jo passe sammen, og en tur til Italien er nu altid en god ide.
God mandag.
Åh det ser skønt ud!
Nu vidste vi jo heller ikke, at foråret ville starte så tidligt i år. Husker stadig den sibiriske kulde, der gik gennem marv og ben sidste år i april måned, hvor vinden var isnende kold :O
LikeLike
Det er virkelig tidligt, og der er så meget, der normalt topper nu, der er ved at være færdigt. Lidt øv. Men sidste år var det virkelig alt for koldt. Vi har faktisk haft frost i haven de sidste nætter. Det er gået ud over noget af alt det, der er kommet for tidligt frem. Lidt mere øv… 🙂
LikeLike
Da vi var ved Gardasøen for nogle år siden, gik vi forbi en villa, der var omkranset af en velklippet og tæt hæk, ca i brysthøjde. Det var rosmarin! Så smukt og en bedøvende duft. 🤗
LikeLike
Det er fantastisk, som rosmarin kan vokse, når den får de betingelser, den gerne vil have. Jeg tænker, at det oftest mere er vintervæde end kulde, der slår dem ihjel hos os. Måske man skulle prøve at plante i sand? Eller i en krukke, man kan lægge ned om vinteren?
Ellers må vi nøjes med at beundre hække og buske af rosmarin sydpå 🙂
LikeLike