De primula, som rotten åd blomsterne på, har sat nye knopper, og de blomstrer nu lykkeligt i skovhaven. Godt, primula er så livskraftige, og at jeg fik jaget den fæle rotte ud, før den også makulerede bladene.
De gule og hvide farver hører til i skovhaven, hvor der kun er sol en lille del af dagen. De lyser så dejligt op. I år er der også lidt balkananemoner sat mellem de hvide kugleprimula. Det er svært at blive træt af at kigge på.
Der er meget mere på vej derude. De primula, der har vokset der de sidste mange år, er i fuld gang,
og også de gule og svovlgule anemoner er begyndt at springe ud. De er altid lidt senere på færde end anemonerne i skovbunden, men de kommer.
Det bed, hvor den blå anemone står,
er det bed, muldvarpen har været hårdest ved. Alt er tumlet rundt. Lige nu er der blade, og jeg er spændt på, om der også kommer blomster – og om det er de blå eller flere af de gule? Vi får se – mon ikke?
Noget andet, der ser ud til at have fundet sig til rette, er trædebregnerne, som jeg fik i sommer og satte mellem de nye trædesten. Bevares, de står ikke tæt endnu, men det skal de nok komme til.
Kigger man op, ser man lige ind i mirabelletræernes blomstervæld. Der er virkelig ‘hvidt forneden, hvidt foroven’. I skovbunden og på skrænten blomstrer anemonerne. Langsomt begynder de første blade at folde sig ud på buskene, og den store kastanjes knopper vokser dag for dag.
Det er forår, det myldrer frem, og allerede nu ville jeg gerne bede om lidt flere dage til at nyde det i – eller fri i hele april og maj – for det går så hurtigt, at man dårligt kan nå at følge med.
God mandag i ugen før påskeferien 🙂
Dalsgaard i Skivholme 