De seneste dage har vi haft bøvl med pillefyret og har måttet forlade os på brændeovnen for at holde huset så nogenlunde varmt. Godt, vi har den!
Vi får normalt varme og varmt vand fra vores pillefyr, der står ovre i den gamle stald. Træpiller, lavet af restprodukter fra træindustrien, bliver hældt i en stor tragt, hvorfra en spiral kører pillerne op og drysser dem ind i fyrets brændkammer. Det virker rigtig godt. Når det virker – og det har det gjort i en vel omkring 15 år.

Men de seneste dage har fyret drillet. Husbonden har skiftet diverse komponenter, og vi venter nu på en ny motor til spiralen, der fører pillerne op og drysser dem i brændkammeret. Den skulle komme i morgen.
Det er så som så med humoren i det. Varmt vand laver vi i elkedlen, og klatvask er det nye morgenbad med bare fødder på et iskoldt gulv. Er man blevet forkælet med tiden? For klatvask var da standarden, da jeg var barn. Bad var et par tre gange om ugen, og hårvask ditto.

Nu har vi vænnet os til at gå direkte fra den varme dyne til det varme vand i et varmt badeværelse. Jeg er sikker på, vi vil være dybt taknemmelige, når den sidste reservedel til fyret kommer med posten, bliver sat i og får fyret til at køre igen.
Indtil da vil jeg juble over, at vi har brændeovnen, og at de ikke har nået at lave det generelle forbud mod brændeovne, som nogle jo så gerne vil have.

God tirsdag.
Vi ville også meget nødig undvære vores brændeovn! Vi har noget så gammeldags som et oliefyr, som heldigvis kun er løbet tør én gang, men det var selvfølgelig på en hundekold vinterdag. Vi har en olieaftale, så de skal komme samme dag med en ny forsyning, hvad de også gjorde, men fyret ville ikke gå i gang igen – pga. snavs i indføringsrøret, hvilket kan forekomme, når der bliver suget de sidste rester olie op.
Lidt pudsigt har I og vi både den samme brændeovn og den samme kedel ovenpå den 🙂
Da vi købte vores gamle hus for knap 11 år siden, blev vi anbefalet et pillefyr, men John var 69 og jeg 61, og han kunne ikke se sig selv slæbe sække med træpiller, mens han var grundigt på vej ind i alderdommen. En alternativ opvarmningsform må de næste ejere af huset selv tage beslutning om. Der er mindst to mulige løsninger.
Men ja: Vi er vist blevet forkælede med tiden. Jeg voksede op på en gård, hvor der først blev etableret indendørs badeværelse og centralvarme (og dermed varmt vand i hanerne) da jeg var syv år.
Nu bor jeg i et hus fra 1789 og synes det er væmmeligt at undvære varme i badeværelsesgulvet i de måneder, hvor vi har slukket for oliefyret …
LikeLike
Sjovt med brændeovnen og kedlen – vi har åbenbart begge to en fantastisk smag 🙂 Brændeovnen giver en rigtig god varme, og så hygger det sådan med rigtig ild.
Vi er faktisk også lidt for gamle til at slæbe sække. Det vil sige, én ting er at slæbe sække, det andet er at får kørt pallerne ind i fyrrummet. De skal løftes ind i den gamle vognport med traktoren og skubbes/trækkes ind gennem døren med en manuel pallevogn. Det er virkelig hårdt, og jeg er altid øm flere dage efter. Sækkene vejer trods alt kun 16 kilo, mens pallerne vejer et ton. Så hvad angår alternativ opvarmning: vi venter stadig på den lottogevinst 🙂
LikeLike