I går var jeg på udflugt. Igen! tænker du nok, for jeg føjter og farer en del for tiden. Turen i går var en frokost på Svostrup Kro (lækkert!) og et besøg i Grønbæk kirke. Der mødte jeg Fruentimmerhaderen, og det er da noget af en historie, som du får i dag på en stille mandag.
Fruentimmerhaderen er en novelle af St. St. Blicher. Den handler om en mand, der bliver narret til at tro, at hans kæreste er ham utro, og som af den grund vælger at forblive ugift resten af sit liv, hvorfor han fik tilnavnet Fruentimmerhaderen.
Og nu bevæger vi os fra fiktionens verden til den virkelige, for historien er baseret på den virkelige historie om Jean Arnold Fischer, hvis mindesten jeg så i går ved Grønbæk kirke.
På stenen står: Ædle hr. Jean Arnold Fischer til Allinggaard, 1749-1805, fruentimmerhaderen. Han lod opføre Svostrup, Sejline, Lemming og Hinge Kirketårne.
Familien, der ejede flere herrregårde i området, var tydeligt meget rig og betydningsfuld på egnen, og dengang var det et statussymbol at sætte tårne på landsbykirkerne i området, hvor man ‘herskede’. Således har Skivholme kirke også dengang fået sit tårn fra greverne på Frijsenborg.
Men tilbage til Fruentimmerhaderen. Af yderligere oplysninger om Jean Arnold har jeg fundet ud af, at han ‘ofte tog til syden for at slippe væk fra sin kærestesorg’, at han havde en meget smuk, sydlandsk inspireret have, og at han skiftede navn fra Johan Arenbold til det mere franskklingende Jean Arnold.
Så var han virkelig en ‘fruentimmerhader’ – en ‘Mænd der hader kvinder’ type? Jeg tror det ikke. Jeg tror, han fandt en glimrende undskyldning for at holde giftelystne kvinder på afstand, og at han – hvis han havde levet i dag – havde været lykkeligt gift med en anden mand.
Alt i alt en snild måde at håndtere situationen på udfra tidens tern.
Det var en tankevækkende oplevelse, og Badehotellets Grev Ingmar svævede for mit indre blik. Godt, tiderne har ændret sig.
Derudover – Svostrup Kro er virkelig et besøg værd. Beliggenheden nærmest i Gudenåen, den hyggelige stemning, den gammeldags indretning, som du ser på billederne herover – og et enormt og lækkert stjerneskud – alt taler for, at sådan et besøg kan gentages en gang.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Dit indlæg var specielt at læse for mig, for I har været på min hjemegn. Jeg er døbt, konfirmeret og endda viet i Grønbæk kirke, og mine bedsteforældre på min mors side ligger begravet ved siden af fruentimmerhaderen! Mit barndomshjem ligger mellem Kongensbro og Grønbæk, og I er sikkert kommet fra Svostrup og over Kongensbro på jeres tur til Grønbæk kirke. Jeg kommer stadig på kirkegården et par gange om året for at sætte blomster på mine bedsteforældres gravsted. Jeg har ikke vidst så meget om fruentimmerhaderen, som du har undersøgt, så tak for info fra en fjern fortid.
Hilsen Bodil.
LikeLike
Sikke et sammentræf, Bodil. Dem er der mange af i verden, og man forundres hver gang 🙂 Det er en rigtig fin kirke, Grønbæk kirke, og det store kalkmaleri af evangelisterne er noget så flot – og så fra 1225. Nogen må have renoveret lidt undervejs 🙂
Jeg er så tit kørt fra Kongensbro og forbi kirken på vej til Hinge, hvor vi havde familie boende en tid, så jeg er kørt forbi dit barndomshjem utallige gange.
vh/Karen
LikeLike
Ja, tankevækkende. Og atter en gang må jeg konstatere, at “de go’e, gamle dage” overhovedet ikke var gode. Der er meget i verden i dag, der ikke er godt [nok], men der var da så sandelig meget, meget mere før i tiden, der ikke var det, og alt for mange havde det alt for svært af den ene eller den anden årsag.
LikeLike
Der er kommet en bog om, hvor meget der er bedre nu end før – den burde være tvangslæsning i skolen. For hvis der er en ting, der er sikker, så er det, at nostalgi er ikke, hvad det har været 🙂
LikeLike