Marts med skarpe tænder

For et par dage siden skrev jeg, at marts godt kunne finde på at vise tænder, og det blev så en spådom, der ikke overraskende gik i opfyldelse.

Vinteren og foråret kæmper, og marts er kamppladsen. Vi ved jo, at foråret vinder. Men vinteren vil ikke lige glemmes med det samme. Selvom krigen er tabt, skal den lige gøre opmærksom på sin eksistens og fare ødelæggende over landet. Det er da helt Putin agtigt.

Vi fik ikke snestorm her hos os. Kun en meget lille en i hvert fald. Lidt hvirvlende snefnug, der lagde sig som flormelis på en kage.

Men frost, det har vi fået. Og rigeligt af det. Jeg er glad for, jeg ikke har klippet stauder ned og fjernet vinterdækker endnu.

De små forårsblomster skutter sig.

Det bliver også en kold weekend, ser det ud til, og så vender regn og rusk tilbage. Man kan sige meget om det kolde vejr, men det er smukt med sol, klar luft og blå, blå himmel.

God, kold weekend.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Marts med skarpe tænder”

  1. Hej Karen.
    Jeg hører også til dem som endnu ikke har fået klippet græs og stauder ned, og måske godt det samme? Men lidt forårslykke har jeg fået: jeg har i forrige uge taget en hortensia ‘ Magic evulation’ i krukke ud af sit vinterhi i et frostfrit mørkt skur, der har den stået uden visne blomster og blade( som jeg fjernede) siden d. 1 oktober uden så meget som en dråbe vand……altså 5 mdr!
    Da jeg tog den ud var der begyndt at komme nye skud, derfor blev den vandet lidt.
    Men nu har den så fået både tæppe og plastik om sig ( Nej, ikke forår endnu)!!
    Men vidste du at man kunne gøre det?
    Ikke alle har jo et drivhus, så da jeg læste det et sted måtte det bare prøves af, selv om jeg var ret skeptisk…..hermed givet videre til alle som elsker Hortensiaer🤗 God weekend

    Like

    1. Hej Lillian,
      Nej, det vidste jeg ikke, og det er da fantastisk. Man bliver så glad af sådan nogle små forårsskud. Jeg har valgt at have de hortensia, der blomstrer på 1. års skuddene. De klarer sig smukt i vores have. Jeg glæder mig til at møde dem igen 🙂
      God søndag til dig og dine 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: