Det er i dag den sidste, officielle vinterdag i denne omgang. I morgen starter foråret. Det lyder da dejligt, ikke? Men pas nu lidt på. Smid ikke halstørklædet og vanterne endnu, og behold den ekstra trøje ved hånden.
De senere år er den første forårsmåned kommet med klart vejr, sol og løfterige, varme dage. Op mod en 8-10 grader har det været om dagen, og er man ikke på arbejde, stryger man ud i haven og gør forårsklar.

Så bliver det aften. Temperaturen falder. Og falder. Og falder. Barfrosten bider. Men de kolde nætter skyldes jo kun, at det er klart vejr, og at det stadig er tidligt på året. Faktisk har der været nordlys alle vegne omkring os i de sidste to nætter – vi gik bare glip af det. Vi var nok for sent ude.
Men at den første forårsmåned ligner vinter ret meget, er ikke nogen hemmelighed. Den ligner vinter – bare med lys på himlen.

De små løgblomster ved det. De fryser til is og tør op igen i løbet af dagen uden at have taget skade.

Påskeklokkerne ved det. De slipper saften ned i rødderne og bukker nakken, når frosten sniger sig ind på dem. Det er nemlig bedre end at frostsprænges. Når solen kommer frem, suger de vandet op i stilkene og rejser sig op igen.

Vi skal også vide det. Vi skal nyde de gode dage, når de er der, og der er masser af oprydning og ting at tage sig til derude. Det er jo forår.
Det er bare kun den første forårsmåned. Der kommer to mere, og skal vi være helt ærlige, bliver det først rigtig godt til maj. Så vi må vente lidt med roserne, og vi må vente lidt med de bare tæer. Bare følge med flowet og lige så stille lade det blive mere og mere forår én dag ad gangen.
God sidste dag i februar.