Fra den 5/5 til den 8/8. Det er de lyse nætters tid sådan rent officielt.
Det er altså officielt slut i dag, hvor også rigtig mange vender tilbage til hverdagen efter sommerferien. Men officielt slut er altså ikke det samme som slut. August er en sommermåned. Ganske vist den sidste af slagsen, men alligevel en sommermåned.

De fleste varmerekorder er sat i august. August byder på den næste store blomstringstid. Alle de smukke auguststauder er ved at springe ud, og de vil blomstre det meste af september med.

I næste weekend er det tid til Haveselskabets Havefestival, hvor der er åbne haver over hele landet. Hvis du mangler lidt farver i haven, var det måske en ide at tage ud og se, hvad der vokser i andre folks haver? Havebesøg er tit det bedste, du kan gøre for din egen have.

Så bliv ikke ked af det, bare fordi du i løbet af måneden vil kunne se flere og flere stjerner på en gradvist mørkere nattehimmel. Glæd dig i stedet for til at møde Karlsvognen igen. Det er det stjernebillede, der altid minder mig om at cykle hjem fra veninderne om aftenen i den første tid efter, det nye skoleår begyndte. Når det nye skoleår begyndte, begyndte ens sociale liv jo også.
Det er først træls, når det både er mørkt, når vi står op og når vi kommer hjem fra arbejde. Og det er der lang, lang tid til endnu.

God 8. august…
August er for os en længe ventet måned, der har vi holdt de sidste mange år sommerferie da det passer bedst med Konens arbejde
og heldig med vejret har vi næsten 100% altid været og at stå tidligt op en August Morgen og plukke en buket vilde Blomster til Konen/ Kæresten er da en vidunderlig ting
God Mandag til alle her på Bloggen
LikeLike
RIgtig god ferie, Hansi 🙂 Det lyder fortryllende.
LikeLike
Tak for trøstende ord 🙂
Hilsen en sommerfil
LikeLike
🙂 25 grader på lørdag 🙂
LikeLike
Tak Karen. Det med de lyse nætter, det kunne godt forsætte i august også.❤️ I denne uge får vi varmen tilbage 🌻🍀❤️ Der er stadigvæk mange fine blomster i haven 🌺🌹. God dag til dig 🌼🌸
LikeLike
I det hele taget måtte nætterne gerne være lyse hele sommertiden – og så knapt så mørke så længe om vinteren. Men så skulle vi flytte sydpå for at få det mere moderate lys, og så gik vi glip af de helt lyse nætter… Det er aldrig nemt 🙂
LikeLike