Maggie tænker vi stadig på som ‘den lille’. Det er nok, fordi vi også har ‘den store’. Men Maggie er faktisk 3 år gammel – en ung dame i sin bedste alder. En god alder til at få hvalpe.

I denne uge er Maggie blevet parret med den flotte fyr her. Han er irer, men de havde ingen sprogproblemer…
Hvis alt er gået vel, går der lige omkring to måneder, og så skal ‘vi’ have hvalpe.

Det er mange år siden, vi sidst har haft hvalpe i huset sådan i større målestok Det var, da Christie fik sine syv hvalpe for snart mange år siden. Men vi glæder os – også selvom huset kommer til at lugte af zoologisk have en tid, og der nok skal males om på det nederste badeværelse, hvor hvalpene skal holde til.

Der er mange praktiske ting, vi skal tænke over og have på plads i løbet af de to måneder. Fødekasse, hvalpegård… Og så er der selvfølgelig også altid en vis bekymring for, om alt nu går, som det skal. Går fødslen godt? Hvor mange tæver og hvor mange hanner? Tæver er meget lettere at sælge, så syv små hanhunde vil være lidt af en udfordring.
Men begge forældre er dygtige, og har bestået markprøver. Farmand er også Champion og ret berømt ude i verden. Det betyder noget. Og så er der lige det, at de begge to er meget søde hunde med et godt og kærligt sind. Det kan ikke andet end give nogle søde hvalpe.
Det er planen, at vi vil beholde en af Maggies hvalpe. En tid kommer vi til at have tre hunde i huset. Rosie bliver 12 her i juli, og når hun engang ikke kan mere, er der stadig to hunde, der kan holde hinanden med selskab.

Vi håber, alt er klappet, og at der nu er hvalpe på vej.
God lørdag.
Ej, sikke en dejlig nyhed. Ser frem til masser af hvalpe-spam!🐾🎈♥️
LikeLike
Det skal der nok komme – hvad hjertet er fyldt med, flyder nettet over med 😀
LikeLike
Lyder da dejligt med små hvalpe de er så søde og sjove , spænende hvad Rosie syntes om det når de kommer mange små.
LikeLike
Rosie har været plejemor for rigtig mange hvalpe, og hun har selv haft fire kuld, så det skal nok gå 🙂
LikeLike
Perhaps you should hide your slippers or your shoes. Little puppies love them! 😊
LikeLike
It always costs at least one pair of shoes when you get a puppy 😀
LikeLiked by 1 person
Of course! Wishing a beautiful Sunday 😀
LikeLiked by 1 person
Spændende ! Vi krydser fingre og poter ! Min opdrætter havde forrige år 7 hanner glathåret foxterrier ! Emma er også 3 år men kan slet ikke overskue det m hvalpe i en lille andelsbolig uden bryggers eller bad i stueetage ! Held og lykke fra os i Haslev – Hans er t kulsvierfestival og jeg ser ham først søndag en gang !
LikeLike
Tak, Dorthe 🙂 Nej, man er nødt til at have lidt plads til sådan et kuld. De første fire uger går det nemt, men bagefter er der fire ret hårde uger, før de flytter hjemmefra.
Hans hygger sig sikkert med kulsvierne 🙂
LikeLike
Åh, det bliver spændende. Så bliver der nok lidt mindre havearbejde for en stund.
Et ekstra klap til den vordende moder og tanten.
Kh Lisbeth
LikeLike
De kommer da heldigvis først til august, og så må haven vente. Det går nok også – det havde været værre, hvis de var kommet nu, hvor alting vokser så vildt…
Har afleveret klap til begge 🙂
Kh, KAren
LikeLike