Temperatur, sollys og blomsterfarver

Der er noget, jeg har lagt mærke til. Man kan købe en plante, hvor blomsterne har én farve. Når første hold blomster takker af, og det næste hold dukker op, kan de få en helt anden farve.

Jeg har oplevet det med hibiscus, og jeg har oplevet det med primula. Og jeg har spekuleret som en gal over, hvordan det kunne være.

Så gjorde jeg, som enhver vis kvinde gør, når hun er i tvivl om noget: Jeg spurgte Fru Google. Og jeg fik et godt svar.

Farveskiftet skyldes temperaturen og/eller mængden af sollys. Farver er ikke bare noget, der er. Farver dannes af planternes farvepigmenter, der påvirkes af forskellige stoffer og påvirkninger. Vi kender det fra hortensia, der skifter farve fra rosa til blå, når den står i sur jord. Og fra vores egen hud, når vi har været ude i solen. Planterne har det ligesådan.

Men lad os lige kigge på farveskiftene, for de er virkelig påfaldende. Jeg købte den her primula i februar.

Der havde sneget sig to forskellige stiklinger ind i potten – en lilla og en pink. Det var næppe meningen, men jeg kunne godt lide den lille outsider. Efter nogle uger, hvor den stod inde om dagen og i baggangen om natten, var første hold blomster færdige, og næste dukkede frem.

Farverne i næste hold blomster var blegere. At der er to planter i potten ses stadig tydeligt. Men farverne er blegere. Pastelfarvede og meget yndige, men helt, helt anderledes.

Planten viste tegn på stuetræthed, og jeg satte den ud i drivhuset. En uges tid efter kom den første blomst fra tredje hold blomster. Det er den pink i midten. Køligere temperatur og mere lys er altså lig med stærkere farver.

Det samme skete med en hvid hibiscus sidste sommer. Inde var blomsterne hvide, men da de kom ud på sommerophold i haven, blev de først en lækker cremerosa

og i november, hvor de sarte planter blev flyttet ind i B&B’en, kom årets sidste blomster i klart rosa.

Det er den slags, gartnere arbejder bevidst med, når de arbejder med planternes genetik for at udvikle nye planter. Det er vildt spændende… og det tager faktisk syv år at udvikle en ny plante fra ‘spændende variation’ til en, der kan dyrkes og sælges.

Jeg har tit hørt folk brokke sig over planternes omskiftelighed med et ‘de gør sikkert et eller andet ved dem, så de får de farver’. Typisk menneskelig mistænksomhed, når de møder noget, de ikke kender til. Brænd heksen… Luk landbruget… Det er sikkert noget ‘kunstigt’… og så videre.

Næste gang, du får en plante, der skifter blomsterfarver, så prøv at tænke over, hvordan den lever hos dig – og prøv at eksperimentere lidt. Naturen er fantastisk og spændende – og meget foranderlig.

God torsdag.